Connery

Nothing Phone (1) lander hos flere danske teleselskaber

Nu har vi en officiel dato for salgsstart

Den første smartphone fra tech-virksomheden Nothing er en spændende elektronik-nyhed, der særligt i kraft af sit anderledes design og en effektiv hype-maskine har genereret meget opmærksomhed - og det er allerede inden smartphonens officielle afsløring den 12. juli 2022. 

I sidste uge kunne Nothing afsløre, at de kommer til at tilgodese deres fans, ved at sælge Nothing phone (1) via ventelister, men nu er en række danske teleselskaber også kommet på banen, i forhold til at udbyde smartphonen til salg. 

Telenor og CBB har meldt ud, at de er valgt som Nothings eneste partner i Danmark - og at de er de eneste danske teleselskaber, der får telefonen til salg. 

Ovennævnte vil være eneste danske forhandlere på smartphonen fra salgsstart, mens 3 Mobil og TDC blot er blevet listet som kompatible udbydere af phone (1). 

Hos Telenor er man begejstrede over at kunne tilbyde den nye smartphone til sine kunder:

"Vi glæder os til at introducere Nothing for danskerne og er stolte over at være blevet valgt som deres partner herhjemme, så vi kan sikre dem en stærk tilstedeværelse både online og i vores butikker. Nothing er lige nu noget nær verdens mest hypede telefon, og det er ikke uden grund. Med et design, der i dén grad skiller sig ud fra mængden, er telefonen et frisk pust, som uden tvivl vil få de fleste til at kigge en ekstra gang. Derfor har vi også høje forventninger til Nothing." fortæller Christian Hoffmann, direktør for privatmarkedet hos Telenor.

Presale starter på telenor.dk og cbb.dk den 12. juli kl. 18.00 og med salgsstart den 21. juli. Mobilselskaberne har endnu ikke offentliggjort en salgspris.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce