Connery

Nordvest (Anmeldelse)

Ultra realistisk drama om den kriminelle underverden i Nordvest.

4 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - Nordvest (Anmeldelse) Nordisk Film
På opfordring af flere brugere, trak jeg i hættetrøjen, bevæbnede mig med en dåse Redbull og en bøtte popcorn og satte mig til rette i biografsædet, for at se filmen om mit gamle hood; Nordvest. Okay, jeg boede der godt nok kun i et år og så ikke skyggen af noget kriminelt, men det lød da meget godt… Filmen handler om den 18 årige Kasper der bor  sammen med sin mor Olivia (Lene Maria Christensen), bror Andy (Oscar Dyekjær Giese) på 17 og lillesøster Freja (Annemieke Bredahl Peppink). Sammen med vennen Robin (Nicholas Westwood Kidd) bryder han ind i privat hjem og sjæler alt, hvad der har værdi. Tyvekosterne sælger han så videre til indvandreren Jamal (Dulfi Al-Jabouri), men Kasper er ikke tilfreds med udbyttet, så da han en dag bliver kontaktet af rockeren Bjørn (Roland Møller) om at lave et bræk, trodser han Jamal og sælger tingene direkte til Bjørn.
ANNONCE
Nordisk Film - Nordvest (Anmeldelse) Nordisk Film
Kasper bliver hurtigt stik-i-rand dreng for Bjørn og nyder godt af arbejdet som bl.a. chauffør og pusher, der pludseligt giver ham masser er penge i hånden. Jamal og hans venner mener dog at Kasper arbejder for dem og efter en voldsom konfrontation mellem Kasper og Jamal, optrappes en uundgåelig krig mellem de to grupper og Kasper må træffe et skæbnesvangert valg
ANNONCE
Nordisk Film - Nordvest (Anmeldelse) Nordisk Film
Nicolas Winding Refns Pusher trilogi har ikke levet forgæves, for Nordvest kan vel nok godt betegnes som en light udgave af Pusher filmene. Det er samme miljø og samme typer der skildres her, dog mangler Nordvest noget af den intensitet og drive som Pusher filmene har og filmen kunne faktisk også godt bruge lidt humor, bare for at tage brodden af dramaet.
ANNONCE
Nordisk Film - Nordvest (Anmeldelse) Nordisk Film
Nordvest giver et skræmmende og ultra realistisk indblik i Københavns kriminelle underverden. Instruktøren Michael Noer formår med få virkemidler at skabe et barskt portræt af hierarkiet blandt de kriminelle og konsekvenserne ved bandekrigen, en verden den unge Kasper bliver henholdsvis forført af og ultimativt et offer for.
ANNONCE
Nordisk Film - Nordvest (Anmeldelse) Nordisk Film
Filmen har det dog lidt med at gå i stå visse steder og selvom den kommer godt igen hen ad mod slutningen, forbliver historien lidt for forudsigelig og banal. Filmen indeholder dog gode skuespil præstationer, især de to brødre Gustav Dyekjær Giese og Oscar Dyekjær Giese formår at bringe menneskelighed til deres karakterer, mens Roland Møller er skræmmende som rockeren Bjørn. Disse tre holder filmen oppe og gør den absolut seværdig.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 70%
 
Teknisk information:
Original titel: Nordvest
Danmark, 2013
Instruktør: Michael Noer
Medv.: Gustav Dyekjær Giese, Oscar Dyekjær Giese, Lene Maria Christensen, Nicholas Westwood Kidd, Roland Møller, Dulfi Al-Jabouri og Annemieke Bredahl Peppink
Genre: Action/Krimi/Drama
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital
Længde: 91 min
Bio premiere: 18. april 2013
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce