Emne artikler
Nobody fucking cares!
Er du en dygtig grafiker? Har du spist på restaurant Noma? Har du et dyrt Rolex ur?.. Guess what, nobody fucking cares
Er du en dygtig grafiker? Har du spist på restaurant Noma? Har du et dyrt Rolex ur?.. Guess what, nobody fucking cares…
I dag ser ingen ud over egen næsetip, og det der forekommer vigtigt for dig, er som regel decideret ligegyldigt for andre. IT direktøren er fuldstændig ligeglad med hvor god naboen er til at synge, og sangeren finder det ragende uinteressant når advokaten fortæller om en ny stor kunde.
Min pointe er at vi bruger så meget tid på at fremstå perfekte overfor andre. Vi poster billeder af lækkert mad fra dyre restauranter, vi tjekker ind på Facebook fra eksotiske steder i verden. Vi bruger alle vores penge på store dyre biler og mærketøj. Vi synes selv vi er så pisse seje og enormt vigtige, men i sidste ende har vores værdier og succeskriterier ikke den mindste værdi for den næste.
18-årige drenge skifter lydpotten på bilen så den larmer mest muligt uden et sekund at overveje om andre mennesker blot ser det som irriterende og barnligt. Nogen tilbringer årevis i fitnesscenteret, løfter 150 kg i bænkpres og har en overarm på 50 cm i diameter… Men det betyder ikke en skid hvis du spørger f.eks en kunster.
Landmanden som elsker sovs og kartofler, vil tænke du er komplet idiot når du betaler 3000 kroner for en middag på Geranium. Nogen bruger en halv million på en stor Mercedes, men må hurtigt sande at den ikke drejer så mange hoveder på gaden som de havde håbet. Nogle kan lide Chevrolet, andre Audi, mens en helvedes masse mennesker bare ser bilen som et transportmiddel der skal kunne starte om morgenen.
Den eneste du skal imponere er dig selv.
Livsværdierne er så forskellige blandt os mennesker. Vi bruger så meget tid, energi og penge på at vise os frem for andre, som i sidste ende slet ikke bemærker vores indsat. Da jeg for få år siden endelig nåede frem til denne konklusion faldt mit sind langsomt på plads. Når jeg deler noget på Facebook somjeg synes er spændende, eller noget jeg er stolt af, forventer jeg ikke længere de ohh så bekræftende likes.
Har du altid drømt om en stor sort BMW, så køb den fordi den gør dig glad. Går du klædt i Armani fra top til tå fordi du synes tøjet er flot? Så forkæl dig selv med det. Men! Stop med at søge bekræftelse fra mennesker der ikke kan give dig det. Du står ikke i skyggen af nogen fordi ingen mennesker har præcis de samme mål og drømme som dig. Den eneste du skal imponere er dig selv.