No Good Deed [Anmeldelse]
Nervepirrende thriller om hvorfor man aldrig skal åbne døren for en fremmede...
No Good Deed - Trailer
Prison Break
Straffefangen Colin Evans (Idris Elba) er dømt for mordet på en mand og muligvis også fem kvinder. Han er netop blevet nægtet prøveløsladelse og udsigten til en fremtid bag tremmer får Colin til at dræbe to fangevogtere og stikke af under transporten tilbage til fængslet. Herefter opsøger han sin ekskæreste Alexis (Kate del Castillo) og konfronterer hende med, hvad der i hans øjne er utroskab. Alexis har nemlig ikke svaret på hans mange breve og er begyndt at se en anden mand, efter at Colin kom i fængsel. Det huer ikke den jaloux anlagte Colin, der koldblodigt slår den stakkels kvinde ihjel i hendes hjem.
Home Alone
Ikke langt derfra bor den hjemmegående husmor Terri Granger (Taraji P. Henson) sammen med sin mand Jeffrey (Henry Simmons) og deres to børn; Sam og Ryan. Jeffrey skal på forretningsrejse natten over, så Terri er alene hjemme med børnene, da det denne våde og stormfulde nat pludseligt ringer på døren…
Wet Man Walking
Udenfor døren står Colin, der har været ude for et biluheld og har søgt nu ly i det første og bedste hus han kan finde. Terri får medlidenhed med det gennemblødte og tilskadekomne mand og inviterer ham indenfor, så han kan blive tør, indtil vejhjælpen kommer. En god gerning hun hurtigt vil komme til at fortryde.
If it Works, don’t fix it!
Det kan godt diskuteres om No Good Deed måske gør lige lovligt megen brug af div. thriller klichéer, men filmen byder bestemt også på overraskelser undervejs og er nervepirrende fra start til slut, ikke mindst fordi instruktøren Sam Miller ganske fornuftigt har valgt at holde filmens spilletid nede på 84 intense minutter.
”The Times They Are A-Changin'”
Hvad der dog gør No Good Deed mest interessant, er vel nok filmens underliggende budskab, lidt ligesom Gone Girl er No Good Deed nemlig heller ikke særligt Pro-ægteskab eller forhold i det hele taget. Måske er det tidens trend? Måske er det feministerne, der er ved at overtage Hollywood, men én ting er sikkert; Kernefamilien er i opløsning og kvinderne er både de nye superhelte og superskurke.
Drengerøvsfaktor og teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 70%
Teknisk information:
Original titel: No Good Deed
Land: USA, 2014
Instruktør: Sam Miller
Medv.: Taraji P. Henson, Idris Elba, Leslie Bibb, Kate del Castillo og Henry Simmons
Genre: Krimi/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/SDDS/DTS
Spilletid: 84 min
Dansk bio premiere: 30. oktober 2014
Distributør: United International Pictures