Motor
Nissan fyrer sin topchef – EV-krisen kradser hos bilgiganten
Hans afløser er et kendt ansigt.
Elbilsalget vakler, bilproducenter skærer ned, og industrien er i kaos.
Nissan har længe kæmpet med svigtende salgstal og økonomiske problemer, og nu har bilgiganten taget konsekvensen:
CEO Makoto Uchida er færdig, og Ivan Espinosa er udpeget som hans afløser.
Nissan skifter chef efter fiasko
Uchida overtog ledelsen af Nissan i 2019 og har siden forsøgt at styre virksomheden gennem turbulente tider.
Men efter flere år med økonomiske vanskeligheder, dalende markedsandele og et mislykket forsøg på at fusionere med Honda, mistede bestyrelsen troen på, at han kunne vende udviklingen.
Hans afløser er allerede det kendte ansigt Ivan Espinosa, der har hidtil haft ansvar for Nissans overordnede strategiske planlægning.
Han skal nu forsøge at redde bilgiganten, når han officielt tiltræder den 1. april 2025.
Espinosa får dog en monumental opgave foran sig.
Nissan har længe haltet bagefter konkurrenterne på EV-markedet, hvor de tidligere var pionerer med Leaf-modellen.
Nye spillere som Tesla og kinesiske BYD har overhalet dem, og selv etablerede rivaler som Volkswagen og Toyota kæmper for at få deres elbilsatsninger til at give overskud.
Samtidig står Nissan stadig med arven fra de kaotiske år efter Carlos Ghosn-skandalen, hvor ledelsen har haft svært ved at finde fodfæste.
Massefyringer og fabriksnedlukninger
Som en del af redningsplanen har Nissan annonceret 9.000 fyringer blandt fabriksansatte, og flere fabrikker risikerer at blive lukket.
Fabrikken i Sunderland, England, har allerede skåret produktionen ned til halvdelen, og Nissan overvejer, om flere af deres faciliteter i USA skal følge samme skæbne.
Det er et desperat forsøg på at skære ned på udgifterne i en tid, hvor bilgiganten forventer et underskud på 3,8 milliarder kroner i 2025.
Krisen i Nissan er dog langt fra enestående. Flere af verdens største bilproducenter kæmper med lignende udfordringer.
Audi sagde farvel til sin administrerende direktør i slutningen af 2023 efter faldende salgstal, Volkswagen skiftede sin designchef ud efter elbilproblemer, og Stellantis smed Carlos Tavares på porten