Connery

Nintendogs

Hundespillet til den nye håndholdte Nintendo DS

5 ud af 6 stjerner
Nintendogs
Med Nintendogs kan du få din helt egen lille virtuelle hundehvalp. Det er et rigtig sjovt spil, der nok er ment til mindre børn, men barnlige voksne kan også sagtens få mange timer til at gå med dette hyggelige spil.

Når du starter spillet op besøger du kennelen, hvor du kan kigge på og lege med nogle af kennelens hunde, og nej hvor er de bare søde! Når du så har kigget, kan du gå ind og købe din helt egen lille hundehvalp, til at starte med er der seks forskellige racer du kan vælge mellem, og under hver race er der tre forskellige hvalpe du kan vælge, de har forskelligt udseende, han- eller hunhunde, og så har de forskelligt temperament.
ANNONCE
Nintendogs
Spillet fåes i tre forskellig udgaver hvor der er seks forskellige racer i hvert spil. Du kan vælge mellem Dachshund & Friends, Chihuahua & Friends og Lab & Friends. Men fortvivl ikke hvis du har svært ved at vælge mellem de tre spil, for når du har spillet i et stykke tid bliver de andre racer låst op, og er du en ihærdig Nintendogs spiller har du snart alle 18 racer, men det vender vi tilbage til senere.

Når du så har fået valgt den hundehvalp, som du vil have med hjem, begynder spillet for alvor. Du skal starte med at lære din hund dens navn, og her kommer det overraskende ind, for meget af spillet er stemmestyret, og resten styres på den trykfølsomme skærm, dvs. når du skal lære hundens navn, siger du det bare til din Nintendo DS og gentager det indtil hunden har forstået det, og på samme måde kan du lære den en masse triks; sit, dæk, rul rundt etc.

Skal du fx. lære din hund at sidde, kalder du på den, og når den kommer hen og står foran dig bruger du din pen på den tryk følsomme skærm og aer den på hovedet og føre pennen ned af. Hunden sætter sig ned og så siger du kommandoen for "sit" højt til din Nintendo DS og gentager denne manøvre indtil hunden har lært kommandoen.
ANNONCE
Nintendogs
Til jeg som allerede har spillet og spekulerer på hvornår de nye racer kommer, kan jeg afsløre, at jeg fik racen pug da jeg kom op over 2000 trænerpoint. En anden måde at få nye racer på er, hvis du møder en anden person der har Nintendogs, og som spiller med en anden race end du har.

I spillet er der nemlig noget der hedder "bark mode" hvis du har sat dit Nintendogs spil i barkmode og møde en anden der også er i barkmode begynder din Nintendo DS at gø, og du får mulighed for at lege med den anden hund, du kan også medbringe en gave til den anden hund, og på den måde kan man bytte ting fra spillet. Når du vender "hjem" igen efter at have leget med en anden hund i bark mode, kan du nu se, at du har fået en ny race at vælge i kennelen, nemlig den race som den du mødtes med havde. Du kan sætte dit Nintendogs spil i bark mode og lukke din Nintendo DS og putte den i tasken, så vil den altid gøre dig opmærksom på, hvis du skulle være i nærheden af en anden Nintendogs ejer.
ANNONCE
Nintendogs
I spillet skal man selvfølgelig sørge for at hunden får mad og drikke, bliver luftet og kælet med. Du starter ud med at have nogle penge, og for at få flere skal du træne din hund til at deltage i konkurrencer, og det er her man tjener pengene, der er tre former for konkurrencer: Disc Competition, Agility Trial og Obedience Trial. Det er tre meget forskellige konkurrencer, og man skal træne meget med hunden for at det går dig godt i konkurrencen.

En anden sjov ting i spillet er, når du går tur med hunden, bestemmer du selv ruten, og kan gå forbi discountbutikken, en tur i parken hvor du kan træne til Disc Competition, en tur på stadion hvor du kan træne i Agility og forbi nogle spørgsmål tegn. Alle spørgsmålstegn gemmer på enten en lille gave til din hund eller en anden hund, som man kan hilse på.
ANNONCE
Nintendogs
Alt i alt vil jeg sige Nintendogs er et rigtigt godt spil, styringen er tæt på genial, og det er dejligt endeligt at kunne få en lidt anderledes styring. Stemmestyringen virker rigtig godt, og det er sjovt at se, når man kalder på sin hund, at den lige kigger op, og man nogen gange skal kalde en gang til for at få den til at komme.

Selvom det er en lille håndholdt konsol man sidder med, er hundens reaktioner meget virkeligheds tro. Grafikken i Nintendo DS er også rigtig god. Jeg kan varmt anbefale dette spil til alle jer der er vilde med hunde. Jeg kunne nemt have skrevet meget mere om dette spil, for der er så mange ting i det, men du skal også have lov til at blive overrasket, når du selv får fingrene i spillet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce