Connery

Ninja Blade (Xbox 360)

Ninja blade er et action-adventure spil som ikke overlader det mindste til fantasien. Tempoet er højt og spillet er stoppet til randen med voldelige kamp scener.

4 ud af 6 stjerner
Historie:

Spillets handling finder sted i Tokyo, hvor parasitter kaldet; alfaorme, hærger byen og efterlader sig et spor af død og rædsel. For at sikre menneskehedens overlevelse, indsættes et lille, men toptrænet, elite team, der har til opgave at udrydde parasitterne, inden de udrydder menneskeheden.

Gameplay:
ANNONCE
Ninja Blade (Xbox 360)
Selve historien er efterhånden ved at være mere brugt, end de soveposer de hjemløse ligger i rundt omkring i New York's gader. Men hvis vi kigger væk fra historien og vender blikket over på gameplayet, så har vi faktisk at gøre med et spil, der er rigtig underholdende. Der er konstant fart på, fra start til slut vælter der modstandere frem overalt, alt fra zombie lignende væsner, til en hydra med 3 hoveder.

Igennem spillet støder man på tonsvis af film sekvenser hvor der er indbygget noget der hedder 'quick time events'. Det vil sige, at du på en måde styrer hovedpersonen når disse film står på. Du skal trykke på de rigtige knapper, på de rigtige tidspunkter, for at det lykkedes ham at springe rundt på bygninger, angribe fjender i luften, eller undvige fjendtlige angreb. Hvis du laver en fejl under disse film sekvenser, bliver filmen bare spolet tilbage og du får lov at prøve igen. Film sekvenserne er rigtig flotte og giver en rigtig fed stemning til spillet, der er svær at fremstille igennem et normalt gameplay. Desværre skal man reagere så hurtigt, at man konstant skal fokusere et bestemt sted på skærmen, for at holde øje med hvilken knap, der er den næste man skal trykke på, så det kan være svært at følge med i hvad der sker i film sekvenserne.
ANNONCE
Ninja Blade (Xbox 360)
Til at bekæmpe sine modstandere med, har man 3 forskellige sværd. Et normalt samurai sværd, 2 hurtige dual sværd, og et stort tungt sværd der giver massiv skade, men er meget langsomt. Alle sværd kan blive opgraderet, ved at bruge de point du får for at nedlægge dine modstandere. Når man opgraderer sine sværd, lærer man nye angreb som kan være til stor gavn. Ud over sine sværd besidder man 3 evner, som består af vind, ild, og lyn. Disse evner kan med stor fordel bruges hvis man er trængt op i en krog, eller skal passere forhindringer igennem banerne, og kan ligeledes opgraderes på samme måde som ens sværd.

Konklusion

Ninja Blade er et flot spil. Både grafik, lyd og gameplay er gennemført. Desværre er spillet relativt hurtigt gennemført.

En ting der skinner meget klart igennem i dette spil er, at Ninja Blade ligner et andet spil, nemlig Ninja Gaiden, på en prik. Det er lidt underligt, da udviklerne af de to spil er vidt forskellige. Men for spillerne af spillene kan det være ligegyldigt, da begge spil giver en fantastisk spiloplevelse. Hvis du er en fan af Ninja Gaiden, vil du uden tvivl også elske dette spil.
ANNONCE
Ninja Blade (Xbox 360)
Genre: Action-adventure
Udvikler: From Software
Udgiver: Microsoft Game Studio

Lyder det godt, tjek også; Ninja Gaiden 1 og 2.
Del

Seneste nyt

Annonce