Gear
Ninebot har lavet en el-gokart, der er beregnet til drift
Kan justeres til både børn og voksne
De kan sgu et eller andet, de der kinesere.
Segway-Ninebot har længe været kendt for deres Segways og Segboards, og senest har de taget en del af verden med storm, med elektriske løbehjul (Til voksne hipsters).
Nu er de så klar med en Gokart.
Ninebot Gokart er ikke tiltænkt som et smart pendler-transportmiddel, men derimod til ren sjov.
Den elektriske gokart har en hurtigere startacceleration end en Tesla, og så er den semi-sammenklappelig og let at tilpasse føreren.
Gokarten kan køres af personer fra 14 år og op, og tilpasses en førerhøjde mellem 130 og 190 centimeter, med en maksbelastning på 100 kilo.
Ninebot Gokart
Ninebot har tænkt en del morskab ind i dette køretøj, og ud over en fodbremse, er gokarten også udstyret med en mekanisk håndbremse, der giver god mulighed for at udfordre det lille køretøjs kapacitet for drifting.
Fordi vi har at gøre med et produkt i tech-kategorien, kan gokarten selvfølgelig styres med en app (dog ingen fjernstyring), men derimod hastighedsbegrænsninger: Begynder 8 km/t – Standard 18 km/t – Sport 24 km/t. Desuden kan man også fjernstyre lyset og tjekke køretøjsdiagnostik og hastigheder.
Den elektriske gokart kan smides i "bakgear" ved to tryk på bremsepedalen, det er også en ret smart feature.
Topfaten lyder på 24 km/t med en rækkevidde på 15 kilometer på en opladning.
Ehm. Julemand, vi ønsker os sådan en her!
Vejl. pris: 10.999 kroner
Se mere på Segway.com