I en verden, hvor lynhurtigt internet ikke længere er en luksus, men et krav, fortsætter Netgear med at skubbe til grænserne.
Deres seneste skud på stammen, Nighthawk M3 Mobile Hotspot Router (MH3150), lander som en kraftfuld og overkommelig tilføjelse til deres 5G-lineup.
Den nye router leverer en kombination af 5G og WiFi 6-teknologi, hvilket gør den til en ideel løsning for både digitale nomader, travle erhvervsfolk, eller bare dig der vil have en solid internetforbindelse i sommerhuset. Med en maksimal WiFi-hastighed på op til 3,6 Gbps og kapacitet til 32 samtidige forbindelser er den skræddersyet til streaming, gaming og uafbrudt arbejde på farten.
Hvad gør M3-routeren til noget særligt?
- 5G-ydelse i topklasse: Sub-6 5G giver downloadhastigheder på op til 2,5 Gbps – perfekt til højopløsningsvideoer og tunge filoverførsler.
- WiFi 6-support: AX3600 dual-band WiFi sikrer stabil forbindelse, selv når hele familien streamer på én gang.
- Batterilevetid og fleksibilitet: Det kraftige 5185 mAh batteri holder op til 13 timer, men routeren kan også fungere som en fast løsning med udvidet dækning på op til 90 m², når den tilsluttes direkte til strøm.
For sikkerhedsentusiaster er der også gode nyheder: M3 leverer krypterede forbindelser og eliminerer risikoen ved usikre offentlige netværk. Den brugervenlige LCD-skærm gør det let at holde øje med dataforbrug, signalstyrke og netværksindstillinger.
Netgear Nighthawk M3 – Pris og tilgængelighed
Et prisvenligt kraftcenter Med en vejledende pris på 3.790 kroner giver Nighthawk M3 virkelig konkurrenterne kamp til stregen – den fungerer med alle SIM-kort.
Ekstraudstyr som eksterne antenner for endnu bedre modtagelse kan tilkøbes separat.