Film
Nicolas Cage er campy Dracula i første trailer til Renfield
Dracula-historien fra hans trofaste tjeners synsvinkel.
Universal Pictures har netop løftet sløret for den første trailer til filmen, Renfield.
Renfield er et campy twist på den ikoniske Dracula-skikkelse, hvor man for en gang skyld ikke har den blodsugende Prince of Darkness til at være hovedrolle.
Istedet er det hans tjener Renfield, som efterhånden er blevet træt af at hænge ud med sådan en blodsuger.
Han forelskes i en trafikbetjent og begynder at betvivle sine livsbeslutninger og vil væk fra Dracula.
Horror-komedien er med selveste Nicolas Cage som Dracula og Nicholas Hoult som den famøse Renfield.
Filmen er instrueret af Chris McKay, skrevet af Ryan Ridley og baseret på en original historie fra The Walking Dead-skaberen Robert Kirkman.
Det lyder lidt af en afart af What We do In The Shadows? Filmen kommer i biografen d. 14. april – tjek traileren ud herunder: