Rejseliv
NH Collection Copenhagen fejrer 10-års jubilæum med Michelin-morgenmad fra Kadeau
Stjernespækket morgenmad.
Når et hotel med udsigt over Københavns havnefront fylder rundt, gøres det ikke med rundstykker og ost. I anledning af NH Collection Hotels’ 10-års jubilæum har NH Collection Copenhagen nemlig indgået et eksklusivt samarbejde med Michelin-restauranten Kadeau og chefkok Nicolai Nørregaard. Resultatet? En signaturmorgenmad, der emmer af bornholmsk finesse, nordisk enkelthed og gastronomisk håndværk.
Morgenmad med stjerner i
Samarbejdet er en del af den internationale kampagne Signature Breakfast – Constellation Edition, hvor ti NH Collection-hoteller på tværs af Europa og Latinamerika har teamet op med nogle af verdens mest anerkendte kokke. Tilsammen står de for 11 Michelin-stjerner – og Danmarks bidrag i denne kulinariske konstellation er skabt af ingen ringere end Nørregaard fra Kadeau, der driver restauranter med både én og to Michelin-stjerner.
Læs også:
Cold-smoked Bornholm salmon toast – et morgenmåltid i særklasse
Den nye signaturret er mere end bare morgenmad – det er en fortælling i brødform:
- Sprødstegt surdejsbrød som sprød base
- Silkeblød koldrøget laks fra Bornholm, med respekt for øens røgtraditioner
- Smurt med hyldeblomstsmør for en floral, let sød nuance
- Cremet æggeblomme og honning-blommeglasur for fedme og syrlig-sød kontrast
- Syltet hyldeblomst og letpisket crème fraiche for friskhed og luftighed
- Friskrevet peberrod som aromatisk prik over i’et
Det hele serveres med en æble- og hyldeblomstjuice, som komplementerer rettens elementer og bringer balance til smagsoplevelsen.
Lokalt samarbejde – global klasse
Den elegante morgenmadsret er blevet udviklet i tæt samarbejde med hotellets køkkenchef Christian Frøik Christensen og souschef Milos Arsenovic, som fremover står for tilberedning og servering. NH Collection Copenhagen understreger, at det ikke kun handler om mad, men også om fortælling, autenticitet og en hyldest til dansk gastronomi:
“Morgenmaden er en vigtig del af vores gæsters ophold, og med denne ret sætter vi barren endnu højere – både hvad angår kvalitet, smag og fortælling,” siger Anders Duelund, general manager hos NH Collection Copenhagen.
Kan bestilles nu – men kun i en begrænset periode
Den eksklusive morgenmadsservering er tilgængelig som en del af hotellets morgenmadsbuffet eller som à la carte indtil oktober 2025. Er du gæst på NH Collection Copenhagen, kan du enten bestille retten ved bordet – eller forudbestille, hvis du vil være sikker på at få én af de smukkeste morgenmadstallerkener i byen.
Læs også: