Connery

Newcomers 2012 - min vej [Træning]

Spændstige kvinder i bikinier, store mænd i små badeshorts og bruncreme én masse. Sådan opfatter størstedelen af Danmarks befolkning nok bodybuilding

... Og langt de færreste kan se ideen i at stille sig op på en scene og posere foran en masse ukendte mennesker. Forståeligt nok.

Netop derfor har jeg gruet for denne artikel. Og netop derfor springer jeg bare ud i det. Den 8. april 2012 skal jeg være en af de "store mænd i små badeshorts smurt ind i bruncreme." Og med det in mente, at jeg faktisk ikke er voldsomt stor (og ikke ejer et par små badeshorts), vil de fleste af mine bekendte nok bryde sammen af grin.

Når folk så har rejst sig fra gulvet, og de værste latterkramper er forsvundet, vil de nok spørge: "Hvorfor?" og "hvad er det helt præcist, du skal?", så jeg vil starte med det sidste og fortælle om det stævne, jeg skal deltage i.
ANNONCE
Bodybuildere i "traditionel" forstand - Newcomers 2012 - min vej [Træning] Bodybuildere i "traditionel" forstand

Kun for nybegyndere

DBFF Newcomers  er et stævne for debutanter i DBFF-regi (Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund). Det bliver afholdt den 8. april, i forbindelse med Loaded Cup, der løber af stablen den 7. og 8. april i Ringsted. De fleste tænker kun på bodybuilding-delen, hvor det drejer sig om at være enormt muskuløs og markeret, men der er flere såkaldte "klasser" end bodybulding.

De forskellige klasser hedder henholdsvis "Bodybuilding +/-80kg", "Classic bodybuilding M/K", "Bodybuilding kvinder", "BodyFitness" (kvinder) og Bikini (kvinder). Derudover findes klassen "Athletic Fitness M/K" (AF), som jeg deltager i. For de interesserede er klasserne beskrevet her.

I Bodybuilding-klasserne skal man i bund og grund posere, lave en "rutine" og så bliver man bedømt og går måske i finalen. I AF er "rutinen" droppet, og i stedet skal man ro så langt man kan på et minut i en romaskine og herefter udføre så mange "dips" som muligt. Altså et lidt større fokus på det atletiske i træningen, hvorfor AF-atleterne også er væsentlig mindre end de store bodybuildere.
ANNONCE
"Dips". Foto: Bodybuilding.dk - Newcomers 2012 - min vej [Træning] "Dips". Foto: Bodybuilding.dk

Men hvorfor?

Min familie og venner ved, jeg er en fanatiker. Jeg går 100% op i de ting, jeg har gang i. Måske endda 120%. Og i det sidste lange stykke tid har det altså været træningen, som har fanget mig. Derudover kan jeg godt lide at prøve grænser af og se, hvad jeg kan opnå ved at presse mig selv til det yderste. Dette kombineret med nogle gode venner, som opfodrede mig til at stille op, gjorde mere eller mindre udslaget. Og da Jakob (Neua, redaktør, red.) var med på ideen, tænkte jeg: "Tjah, hvorfor ikke?"

Så nu står jeg i den situation, at jeg skal iføre mig et par små badebukser, få lavet en "Sidney Lee-makeover" (bruncreme, red.) og stå på en scene og "posere". Til stor morskab for mange. Men hva', man lever jo kun én gang. Og jeg bliver nok ikke den største af deltagerne, ej heller vinder, men jeg har heldigvis en masse venner, som støtter mit projekt, selvom de synes det er åndssvagt (hvilket jeg ikke bebrejder dem) og en familie, som… I hvert fald er der.
ANNONCE
AF-klassen. Foto: Bodybuilding.dk - Newcomers 2012 - min vej [Træning] AF-klassen. Foto: Bodybuilding.dk
Og til sidst vil jeg godt påpege, at deltagelsen ikke er et udtryk for en overdreven overfladisk og narcissistisk livsanskuelse – blot et mål at træne frem mod, i en periode af mit liv, hvor jeg har tiden, motivationen og muligheden for det.

Den her artikel er altså blot den første af flere omhandlende min "færd" til Newcomers til april. Der vil komme artikler om træningen, kosten og generelle tanker i løbet af de næste måneder. Billeder og fremskridt vil også være en del af artiklerne.

Derudover er alle velkomne til at spørge ind til forløbet, stille generelle spørgsmål eller komme med ønsker til artikler omkring emnet.
ANNONCE
I samarbejde med Bodystore.dk får Thomas hjælp til kosttilskud og andet godt i forbindelse med sin træning.

Bodystore.dk er en af Danmarks ledende internetbutikker indenfor træning og helse. Her finder idrætsmænd og idrætskvinder højkvalitets kosttilskud, træningsmode, funktionelt træningstøj og træningsudstyr. For at hjælpe atleter til at nå sine mål, har de et sponsorprogram, hvor de støtter seriøst trænende idrætsmænd og kvinder på forskellige niveauer.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce