Connery

Netgears nye gamer mesh-wifi lover vild dækning over hele hytten

Nighthawk Pro Gaming Mesh WiFi system

Hvor tit bliver du egentlig irriteret, over dårligt wifi-signal og tabte forbindelser? Jeg vil vædde med, at det er oftere, end du reelt har overvejet at smide din gamle router på porten - men overvej lige, hvor gammel den er, i forhold til alle dine andre gadgets derhjemme...

Netgear er blandt de ledende fabrikanter, når det kommer til mesh-wifi systemer, der hjælper med at sprede et solidt og hurtigt wifi-signal over hele hjemmet. Blandt andet har de tidligere gjort sig godt bemærket med deres Orbi-system, og nu er de klar med en ny løsning til de krævende gamere - som også gerne vil sprede signalet en smule mere. 

Det nye kit, der består af Nighthawk Pro Gaming XR500 routeren og Nighthawk Mesh EX7700 tri-band extenderen, lyder til at være et kraftfuldt makkerpar. 

Som i andre af Netgears highend gamerprodukter, er kittet her udstyret med et kontolpanel, der benytter DumaOS systemet - og det er det, der også adskiller dette, fra de mere noob-venlige rutere.

DumaOS, gør det nemlig muligt at tweake gamingoplevelsen, via Geo-filtrering, QoS og Hybrid VPN, der betyder at man ganske smertefrit kan komme lag godt og grundigt til livs. 

Selvfølgelig er hardwaren også vigtig at have med, i dette regnestykke - og routeren har da også både en dual-core 1.7 GHz processor, 6 gigabit-porte - og tri-band mesh-Wifi via extenderen, der giver så rigeligt fuld hastighed, til at hele huset kan trække godt game og 4K-streaming, uden at komme på hårdt arbejde. 

Hardcore-gamere vil selvfølgelig have deres maskine koblet op med direkte kabel - men dette sæt gør altså også livet meget bedre for konsoller som Xbox, PS4, Switch og diverse mobile enheder - uanset hvor i hytten de placeres. 

Det her er en gadget, vi har ventet på med længsel! 

ANNONCE
Netgear EX7700 Extender
Nighthawk Pro Gaming Mesh WiFi

Nighthawk Pro Gaming Mesh WiFi system (XRM570) kan købes i Danmark til en vejledende pris på 2990 kroner inkl. moms.

Læs mere om Nighthawk Pro Gaming XR500 og DumaOS
Læs mere om Nighthawk EX7700 tri-band mesh extender

Del

Seneste nyt

Annonce