Connery

Netgear speeder hjemmenetværket op med nyt WiFi 6E mesh-router system

Endnu mere båndbredde til streamingen og smarthome-trafikken

Netgear har nu afsløret en ny generation af deres populære (og dyre) Orbi-mesh-WiFi system. Den store nyhed er tilføjelsen af det seneste WiFi 6E, 6 GHz båndbredden, der giver endnu hurtigere netforbindelse i hjemmet - i et quad-band setup, der foruden at have god understøttelse af endnu flere internetopkoblede enheder, også giver mulighed for gnidningsfri opsætning af op til flere seperate hjemmenetværk på sammen router-system.

Anvendelsen her kunne blandt andet være et seperat netværk til smart-home (IoT) gadgets, et gæstenetværk og et højhastighedsnetværk til de nyeste high-end gadgets, der kan trække det fulde potentiale af 6E WiFi-standarden. 

ANNONCE
Orbi Quad-Band Wifi 6E Mesh - Netgear speeder hjemmenetværket op med nyt WiFi 6E mesh-router system Orbi Quad-Band Wifi 6E Mesh

Foruden at tilføje ekstra båndbredde, erklærer Netgear også, at enheder på netværket der kører 2.4 GHz og 5 GHz båndbredde, vil kunne opleve en forbedring i både internetdækningen og øgede hastigheder på op til 30% - og det er altså et heftigt løfte, til mange tunge WiFi-brugere. 

Det nye Orbi Quad-Band Wifi 6E Mesh system er nu tilgængelig for forudbestilling. Den nye teknologi kommer dog ikke gratis - et 6E Orbi-system med en router og 2 satelitter får en vejledende salgspris på 18.490 kroner!

Til gengæld får man med det nye system valget mellem at købe ind i hvide eller sorte enheder.   

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce