Connery

Netflix-succesen Bird Box følges op med Bird Box Barcelona

Tjek traileren til næste installation i det postapokalyptiske sci-fi thriller koncept

Da Netflix hyrede danske Susanne Bier til at instruere thriller-filmen Bird Box, med Sandra Bullock i hovedrollen, var det selvfølgelig spændende - set med danske øjne. Men ingen havde nok helt forudset den massive succes, som filmen ville få for streameren. 

Nu er Netflix klar med en opfølger, der tager det modige skridt, at droppe den første historie, og de originale skuespillere - og føre plot og koncept videre til et helt andet sted: Nemlig Spanien. 

Bird Box Barcelona tager historien til den anden side af kloden, hvor de uhyggelige kræfter, der hvis de bliver set af menneskeøjne, får deres ofre til at begå selvmord. De samme ting som foregik i første film, foregår også i Barcelona - og det er altså en global katastrofe vi har at gøre med. 

Bird Box: Barcelona er ikke en direkte efterfølger, men finder i stedet sted parallelt med hændelserne i første film fra 2018. 

Den nye film følger Sebastian og hans datter Anna, der i kamp for overlevelse må undgå en skrøbelig alliance med en anden gruppe overlevende. 

Bird Box Barcelona instrueres ikke af Susanne Bier, men derimod af David og Alex Pastor, og den nye film er selvfølgelig optaget i Spanien. 

Tjek traileren til Bird Box Barcelona her, og se om den er værd at streame, når den lander på Netflix den 14. juli. 

ANNONCE
Bird Box Barcelona
Del

Seneste nyt

Annonce