Film

Netflix-succes går mørkt: Holdet bag Adolescence genopliver “verdens mest skræmmende film”

Den originale film blev optaget i Sheffield og er berygtet for sin brutale skildring af et samfund i opløsning.

Netflix-succes går mørkt: Holdet bag Adolescence genopliver “verdens mest skræmmende film”
Foto: Adolescence @Netflix

Efter at have leveret en af Netflix’ største hits med serien Adolescence, vender holdet nu tilbage med et nyt projekt, og denne gang går det ikke stille for sig.

Vi taler atomkrig, depression og en film, som kun har været vist på tv fire gange siden 1984, fordi den var for uhyggelig.

“Threads” vender tilbage og den er stadig mareridtsmateriale

Produktionsselskabet Warp Films, der står bag Adolescence, har offentliggjort, at de laver en ny tv-version af Threads.

En britisk tv-film fra 1984, som med ubehagelig realisme viser, hvordan det ville se ud, hvis en atomkrig brød ud i Storbritannien.

Den originale film blev optaget i Sheffield og er berygtet for sin brutale skildring af et samfund i opløsning.

Filmen har kun været vist på tv fire gange de sidste 41 år, og det med god grund. Threads er nemlig ikke klassisk fredagshygge med popcorn.

Den kom med en advarsel fra BBC om, at handlingen var fiktiv, men publikum fik alligevel kolde svedeture og langvarig angst med hjem.

Peter Bradshaw, filmkritiker hos The Guardian, beskrev det som “den eneste film, der har givet mig direkte fysisk ubehag i 20 minutter og efterfølgende uger med depression.”

Er biograferne på vej tilbage?

Læs også: Er biograferne på vej tilbage?

En ny version til en ny tid men frygten er den samme

Warp Films lover, at den kommende miniserie bliver tro mod det originale mareridt.

Ifølge selskabet vil den nye Threads “udforske højaktuelle temaer gennem karakterdrevet fortælling”.

Det betyder, at vi godt kan forvente både gys og gråd i sofaen.

Warp-grundlægger Mark Herbert siger, at historien om Threads “matcher perfekt vores mission om at fortælle stærke, jordnære historier, der rammer publikum i maven”.

Og hvis du tænker, at det lyder som noget, der kommer til at blive vist i folkeskoler ligesom Adolescence, så nej.

Der skal nok sættes en solid aldersgrænse på den her omgang postapokalyptisk dommedag.

Med en perfekt score på Rotten Tomatoes og en legacy som “den mest skræmmende film, du aldrig har set”, er Threads klar til at skræmme en helt ny generation – denne gang i serieformat.

Hvor blev 2024’s store Oscar-vindere af på streaming?

Læs også: Hvor blev 2024’s store Oscar-vindere af på streaming?

“The Conjuring 4” er på vej – men bliver det slutningen på universet?

Læs også: “The Conjuring 4” er på vej – men bliver det slutningen på universet?