Connery

Netflix og David Fincher i dialog: Mindhunter sæson 3 på vej alligevel?

Vi krydser fingre!

Hvis du har fulgt med i David Finchers seriemorderserie Mindhunter, så er du uden tvivl også pænt træt af, at de efter sæson 2 varslede, at vi nok ikke ville få en sæson 3 at se.

Serien kiggede nærmere på den spæde begyndelse af en dedikeret efterforskningstjeneste i 70'erne, som for første gang brugte begrebet seriemorder og begyndte at efterforske mord som kædet sammen af motiv, samme person og forskellige sindstilstande.

Sæson 1 og 2 var en kavalkade af nogle af de mest notoriske seriemordere i USA - blandt andet Charles Manson og Ed Kemper - men af en eller anden grund, så blev serien sat på hold, da sæson 2 åbenbart ikke levede op til serietallet kontra den tid, de lagde i projektet.

Heldigvis har fans punket på nettet lige siden, at sæson 2 smed en seriemorder-cliffhanger på tapetet - og nu forlyder det, at sæson 3 kan blive en mulighed.

En kilde fortæller, at Fincher er blevet mere passioneret omkring projektet igen, men at det stadigvæk er tidligt i processen. 

Fincher er notorisk for at vende hver en sten og detalje, når han laver projekter - hvilket er derfor, at der er gået så lang tid i mellem sæsonerne."

Han udtalte i et interview:

"Vi havde hænderne fulde med sæson 2 og jeg havde brug for noget tid væk. Vi havde på daværende tidspunkt ikke særlig meget manuskriptmateriale eller en grundbibel stående klar til sæson 3. Så jeg var på daværende tidspunkt ikke helt sikker på, at jeg var klar til at bruge yderligere 2 år på en sæson."

Vi krydser fingre for, at de får serien tilbage på rette køl.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce