Connery

Netflix' nye danske originale serie Equinox har fået sin første trailer

Premiere d. 30. december.

Netflix' anden omgang med en dansk original-serie er klar - den går under navnet Equinox og får premiere den 30. december 2020. 

Serien vil bestå af 6 afsnit og er baseret på den anmelderroste podcast Equinox 1985 af Tea Lindeburg.

Vi følger en ung kvinde ved navn Astrid (Danica Curcic), som stadig har men efter hendes søster og søsterens klasse forsvandt ud af det blå i 1999. Serien vil springe i tiden frem og tilbage for at forsøge at opklare mysteriet. 

Sådan lyder den officielle beskrivelse:

"Astrid er kun ni år gammel i 1999, da en klasse af nyudklækkede studenter forsvinder sporløst af uforklarlige årsager. Astrid, der er søster til en af de forsvundne studenter, bliver stærkt traumatiseret og plages af skrækindjagende syner i årene efter den uforklarlige hændelse. 21 år senere, i 2020, er Astrid vært på et aftenradio-program, da hendes mareridtslignende syner pludselig begynder at dukke op igen. Da en af de tre overlevende fra 1999 kontakter hende gennem hendes radioprogram og kort derefter dør på mystisk vis, er Astrid fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med hendes søster og gymnasieklassen. Her opdager hun en mørk og foruroligende sandhed, der involverer hende på måder, hun aldrig kunne have forestillet sig."

Tjek den første trailer ud herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce