Netflix laver spil ud af flere af deres originalserier
Gaming-sektionen på Netflix har skiftet gear
Har du været forbi Netflix' gaming-sektion? I praksis er det et kartotek over mobilspil, som er udviklet over Netflix-franchises eller af partnere - og fællestrækket er, at alle spillene er mobilspil, der er gratis tilgængelige for NEtflix-abonnementer, på henholdsvis Android og iPhone.
Når man ønsker at downloade et spil, fungerer det i praksis sådan, at man klikker sig ind på sektionen og bliver sendt videre til den respektive app-store, hvorfra man kan downloade spillene - der ud over at kræve et Netflix-abonnement er gratis i anskaffelse - og vigtigt: Totalt fri for mikrotransaktioner.
Netflix Games
Under Netflix Geeked Week i starten af juni 2022 kunne Netflix lancere at virvar af nyheder - og på spilfronten er det blevet til en hel del annonceringer: Og ligesom der er blevet lavet mobilspil af Stanger Things, trækkes flere af Netlfix populære originalproduktioner nu over i et spilformat.
Papirhuset
Le Casa De Papel (Papirhuset) kommer snart som et single-player actionspil. Her skal mobilgamere forsøge at åbne bankbokse, lirke låse op og hjælpe professoren med at planlægge et heist mod et casino i Monaco
Shadow and Bone
Shadow and Bone: Destinies er titlen på et single-player rollespil, hvor fans af serien (og bøgerne) får lov til at udforske store dele af Grishaverse-verdenen.
The Queens Gambit
Lige til højrebenet: The Queens Gambit: Chess er et spil der først og fremmest handler om skak - og et par andre små puslespil undervejs.
Foruden de tre spil baseret på Netflix-serier, er der også at væld af uafhængige spil på vej til sektionen.