Connery

Net neutrality: Hvad betyder det? Få det forklaret i whoppers

Net Neutrality er et vigtigt begreb

Net Neutrality eller på dansk; netværksneutralitet har været et omdiskuteret emne i USA og resten af verden siden november, da USA først fremlagde og senere, den 14. december, afskaffede princippet for amerikanerne.

Net Neutrality er et udtryk for et bærende princip for internettet:

Et neutralt netværk har ingen restriktioner med mulighed for tilknytning af forskellig slags udstyr og kommunikationstyper. Der er heller ingen diskrimination imellem datatyper, mellem typer af information eller mellem forskellige slags websider eller services. - Wikipedia.

Altså datatilgængelighed skal være lige for alle. Det betyder, at der i lande, hvor Net Neutrality håndhæves, ikke må diskrimineres på data. Det kan måske virke lidt abstrakt, men lad mig tydeliggøre det. 

Efter afskaffelsen af Netværksneutralitet i USA, må ISP-virksomheder (Internetudbydere) for eksempel gerne udbyde en billig internetforbindelse, hvor services som Spotify og Netflix er blevet begrænsede, således det kun er muligt at se indhold i ringeste kvalitet - eller slet ikke. Hvis folk så ønsker at kunne få fuldt udbytte af services som disse, er de nødt til at opgradere deres abonnement til et dyrere af slagsen, hvor streaming ikke er begrænset. 

Den slags restriktioner går mod den basale idé, om at internettet burde kunne levere informationer til ALLE på lige fod. 

Det bliver hurtigt en uforståelig og teknisk omgang, at sætte sig ind i, og derfor har Burger King nu lanceret en kampagne, hvor de i den grad synliggør problemerne, med USA's afskaffelse af Net Neutrality. 

ANNONCE
Burger King forklarer net neutrality med burgere.

Heldigvis er vi for nuværende beskyttet mod amerikanske tilstande gennem EU-regulativer, men det er uden tvivl et begreb at være opmærksom på, for det er ikke noget, nogen af os ønsker.

Del

Seneste nyt

Annonce