Need for Speed vender tilbage
Need for Speed Heat
EA har ikke givet op på deres længelevende racingfranchise, Need for Speed, endnu. Selvom det er længe siden storhedstiden, der peakede med Need for Speed Underground-spillene i første halvdel af 00'erne, da Fast & Furious-crazen for alvor havde fyret op under racer-glade Briantyper, har der til dato været intet mindre end 23 spil i serien - og i dag er der blevet annonceret en ny titel:
Need for Speed Heat.
Og det kommende spil, kan måske være en retur til formen.
EA beskriver spillet som den ultimative racer vs cop-fantasu, i et spil der giver plads til masser af customization, autentisk urban bilkultur og et en omsluttende fortælling, der trækker gameren ind i universet.
Spillet byder på en ny open world by, Palm City, hvor de vigtigste parametre for at avancere i graderne, er omdømme og et velpolstret bankbog.
Need for Speed Heat - Reveal trailer
Der er endnu ikke for mange detaljer om selve gameplayet, men spillets kreative direktør, Riley Cooper, fortæller at de leverer flere muligheder end nogensinde før, for at gøre spillere i stand til at have en unik identitet og gøre sig selv kendte indenfor spillets rammer.
Need for Speed Heat udkommer den 8. november 2019 til Xbox One, PlayStation 4 og PC.