Naut - Traffic Island
Skæve og fængende popmelodier, lige til at hælde i øregangen.
Det var med stor entusiasme, at skiven blev slynget i CD-afspilleren. EPen In My Sofa havde demonstreret en interessant og forfriskende side af, hvad dansk musik rent faktisk kan byde på, når overfladiske, hitliderlige producenter ikke får lov at styre showet, og kunstnerne bag instrumenterne rent faktisk har noget relevant på hjerte. Nauts musik består af en blanding af mange elementer, mens fællesnævneren er de popmelodiske harmonier, der oftest ryger en tur igennem vridemaskinen og tilføjes en alternativ og skæv charme, som er meget karakteristik og indbyder lytteren til at fordybe sig i musikken. De underfundige, og til tider dybt underlige, tekster underbygger dette til fulde, og Nauts skæve perspektiver på livet er penslet udover samtlige numre på skiven. Livets større spørgsmål betragtes således blandt andet fra både en dørs og en sædcelles synsvinkel, mens mere almene dagligdagsemner som kærlighed og kærestebrud formidles igennem brug af finurlige metaforer.
Skiven åbner med nummeret Planet of Air, der ikke efterlader megen tvivl om, at det er her stilen for albummet lægges. Det er finurligt, fængende, og så gyngende skævt, at man næsten mister balancen. Naut slår således hurtigt fast, at Traffic Island er en oplevelse, der bør nydes siddende.
Efter appetizeren, leder klaver og horn lytteren ud i en stemningsmættet affære med den melankolske Flowers, hvor der veksles mellem kølige og bluesede vers og en karruseltur af et omkvæd, der flot underbygger den fortvivlelse, der ofte følger med et uundgåeligt kærestebrud når man vokser fra hinanden.
Blown Away starter ud i næsten Gorillaz-agtig stil med gyngende bas og lyse indslag af guitar og horn, før den bevæger sig over i et klaverakkompagneret omkvæd, og nummeret i sig selv vidner om en velspillende gruppe, hvor samtlige musikere får plads.
Titelnummeret fra EPen In My Sofa er stadig den samme lyse, melodiske eskapade, der med en nærmest naiv og positiv tilgang drukner lytteren i godt humør. Her får den gode melodi virkelig albuerum og Naut folder sig ud i et af skivens absolutte højdepunkter.
Imens flotte og ambitiøse numre som In my Sofa og den jazzede Itchy Heart demonstrerer Nauts talent for oprigtige og seriøse sange, tegner nummeret Merry Mary, imidlertid et billede af et band, der tør forsøge sig med noget anderledes og sjovt. Man kan næsten ikke undgå at lade skævt smil akkompagnere nummeret, der åbner med et pilskævt fuldemandsagtigt kor fra et band, der tydeligvist hygger sig i studiet, og frem for alt nyder at lave musik. Denne åbenlyse spilleglæde og entusiasme er i øvrigt gennemgående for hele albummet, og absolut en af de faktorer, der er med til at gøre Traffic Island til et mere personligt og tiltalende bekendtskab.
Den rolige Right Here With Me kommer i mellemtiden ganske godt til sin ret på albummet, hvor den fungerer som et stille og harmonisk afbræk i et ellers meget varieret og ofte meget skævt univers. Dog fungerer det stille så afgjort allerbedst på pladens lukker She"s Burning. En voldsomt smuk og afdæmpet udflugt i, hvad en oprigtig og underskøn popmelodi kan være.
Med Traffic Island har Naut leveret et imponerende og ikke mindst bundærligt udspil, der veksler mellem små perler og storladne udfoldelser, der dog altid leveres på en herligt underspillet og underfundig facon. Hvis du kan holde balancen er Traffic Island så absolut anbefalelsesværdig. Hvis ikke, så giv det alligevel en lytter og lad dig slå omkuld.
De fleste numre kan prøvelyttes på bandets hjemmeside Naut.dk
Skiven åbner med nummeret Planet of Air, der ikke efterlader megen tvivl om, at det er her stilen for albummet lægges. Det er finurligt, fængende, og så gyngende skævt, at man næsten mister balancen. Naut slår således hurtigt fast, at Traffic Island er en oplevelse, der bør nydes siddende.
Efter appetizeren, leder klaver og horn lytteren ud i en stemningsmættet affære med den melankolske Flowers, hvor der veksles mellem kølige og bluesede vers og en karruseltur af et omkvæd, der flot underbygger den fortvivlelse, der ofte følger med et uundgåeligt kærestebrud når man vokser fra hinanden.
Blown Away starter ud i næsten Gorillaz-agtig stil med gyngende bas og lyse indslag af guitar og horn, før den bevæger sig over i et klaverakkompagneret omkvæd, og nummeret i sig selv vidner om en velspillende gruppe, hvor samtlige musikere får plads.
Titelnummeret fra EPen In My Sofa er stadig den samme lyse, melodiske eskapade, der med en nærmest naiv og positiv tilgang drukner lytteren i godt humør. Her får den gode melodi virkelig albuerum og Naut folder sig ud i et af skivens absolutte højdepunkter.
Imens flotte og ambitiøse numre som In my Sofa og den jazzede Itchy Heart demonstrerer Nauts talent for oprigtige og seriøse sange, tegner nummeret Merry Mary, imidlertid et billede af et band, der tør forsøge sig med noget anderledes og sjovt. Man kan næsten ikke undgå at lade skævt smil akkompagnere nummeret, der åbner med et pilskævt fuldemandsagtigt kor fra et band, der tydeligvist hygger sig i studiet, og frem for alt nyder at lave musik. Denne åbenlyse spilleglæde og entusiasme er i øvrigt gennemgående for hele albummet, og absolut en af de faktorer, der er med til at gøre Traffic Island til et mere personligt og tiltalende bekendtskab.
Den rolige Right Here With Me kommer i mellemtiden ganske godt til sin ret på albummet, hvor den fungerer som et stille og harmonisk afbræk i et ellers meget varieret og ofte meget skævt univers. Dog fungerer det stille så afgjort allerbedst på pladens lukker She"s Burning. En voldsomt smuk og afdæmpet udflugt i, hvad en oprigtig og underskøn popmelodi kan være.
Med Traffic Island har Naut leveret et imponerende og ikke mindst bundærligt udspil, der veksler mellem små perler og storladne udfoldelser, der dog altid leveres på en herligt underspillet og underfundig facon. Hvis du kan holde balancen er Traffic Island så absolut anbefalelsesværdig. Hvis ikke, så giv det alligevel en lytter og lad dig slå omkuld.
De fleste numre kan prøvelyttes på bandets hjemmeside Naut.dk
