Connery

Natklubben Train genåbner efter ombygning

Choo choo motherfucker!

Natklubben Train genåbner efter ombygning
Natklubben Train i Århus har i et stykke tid været lukket for ombygning, men den officielle genåbning finder sted d. 22. februar. 

Connery.dk var med til Trains uofficielle åbning d. 15. februar, hvor vi fik en lille forsmag på de nye ombygninger. Med fri fadøl hele aftenen begav vi os ind i nattelivet på denne fine natklub, hvor deres tilbygning af den nye bar var en fryd for øjet. Det hele er blevet meget mere åbent og frit tilgængeligt, og selvom aftenens selskab var proppet, så havde man stadig masser af albuerum til at feste. Med to barer i underetagen og en lidt mindre et par trin oppe af trappen har man større mulighed for at komme frem til sin natlige alkohol. Natklubben tilbyder et stort dansegulv foran scenen, hvor diverse bands ofte rykker gang i festen – derudover kan man i op til flere af hjørnerne i klubben tilbringe aftenen i afslapningsområder, hvor siddepladserne tillader en aften med et mindre selskab.  Selve udseendet i baren er meget stilsikkert, og det bliver ikke sidste gang, at undertegnede eller Redaktionen på Connery.dk dukker op til en omgang dødsdruk.

Aftenen var desuden beriget af Turboweekends tilstedeværelse, som for alvor sparkede røv på scenen! Forsangeren nævnte selv de lydmæssige fordele af denne nye tilbygning, og i forhold til koncerten må man give ham så evigt ret.  Trains nye omgivelser er blevet væsentligt forbedret, og vi kan på det varmeste anbefale at tjekke den nye natklub ud!
ANNONCE
Vil du også tjekke den fede ombygning, under egen beruselse?

Det kan du gøre, allerede imorgen til den officielle genåbning:

"Den 22. februar 2014 slår Train Natklub dørene op til et brag af en fest - for første gang efter den store ombygning. Gennem de sidste 15 år har Train Natklub lagt lokaler til et hav af fester, og vi glæder os allerede til at skulle være vært ved endnu flere. Vi har været i gang med processen siden starten af 2013,og ser frem til at vise jer det endelig resultat frem."

Tjek det ud her: Train
ANNONCE
Del

Seneste nyt