Connery

Natasha Thomas

- den ukendte verdensstjerne

Hendes andet album 'Playin' With Fire' udgives snart, men til trods for det er hun stort set ukendt i sit eget hjemland
Natasha Thomas
19-årige Natasha Thomas er muligvis ikke et særligt kendt navn herhjemme, men hun har på rekordtid opnået stjernestatus i Tyskland. Hun udgav sit første album i 2004, "Save Your Kisses", hvor hendes tre første singler lå på top 20 listen. Da var hun blot 16 år.

Siden folkeskolen har hun knoklet for at opnå succes med sin musik, og hun har altid været vild med at skrive sine egne sange og optræde.

Hun husker tydeligt sin første optræden i 6. klasse: "Jeg skulle synge 'Killing Me Softly' til en koncert på den musikskole, jeg gik på. Jeg var meget nervøs, fordi jeg tit blev mobbet af de andre børn i klassen. Men jeg var fast besluttet på, at jeg skulle op og vise, hvad jeg duede til."

Det passer vel også godt til Natashas motto som lyder: "You can't lead the parade if you think you look stupid riding a horse."

Nu får Danmark så endelig lov til at opleve hende. Natasha Thomas' album indeholder alt fra velproducerede ballader til hitsikre dansenumre.

"Skin Deep" er den første single fra hendes andet album "Playin' With Fire", som du muligvis allerede har hørt. Hun er nemlig covermodel for LaCoste og har selv leveret netop denne single til reklamen for "Touch Of Pink".

Hun kan allerede prale med titlerne 'model' og 'popstjerne' - nu kan Natasha Thomas så også skrive 'pladeselskabs direktør' på sit visitkort.

Natasha Thomas afsluttede sit samarbejde med sit tidligere label i Tyskland "GIVE", og har nu startet sit eget pladeselskab "Place on Fire", hvor hun den 13. februar vil udgive sit andet album fra, "Playin' With Fire".

Hun har nu etableret et nyt samarbejde i Tyskland efter bruddet med "GIVE", som har intet med det nye album at gøre, og hun er nu helt sin egen herre.

Albummet er blevet optaget i Berlin og det er nogle af de mest respekterede tyske producere Natasha Thomas har sat bag knapperne. "Skin Deep" er produceret af Tim Hawas og Pete Kirtley. Den energiske
"Playin' With Fire" har hitproduceren Taan Newjam bag sig. Oliver Pinelli har produceret 8 af numrene og det er især tydeligt på nummeret "I Don't Need To".

Natasha Thomas behandler mange tidligere oplevelser på sit album. I klubnummeret "What's Up" synger hun "I know you like that girlie pop, want me to be something that I'm not, won't catch me at the candyshop, lickin' a lollipop." En kommentar der opfordrer folk til at lytte til sig selv. Ret sejt statement af en kun 19-årig pige!

"Playin' With Fire" udgives herhjemme den 13. februar og samme dato også udgivet i Spanien og Frankrig. Senere på året udkommer albummet også i Japan og Europa.
ANNONCE
Del

Seneste nyt