DVD

Napoleon Dynamite

Stilfærdig og langsom, men charmerende og velspillet weirdo-parade med en super-veloplagt Jon Heder i front

Napoleon Dynamite
Af 30. oktober 2005

5 ud af 6 stjerner

Napoleon Dynamite, regionskode 2

USA 2004

Instruktør: Jared Hess

Medv: Jon Heder, Jon Gries, Aaaron Ruell, Efren Ramirez, Tina Majorino

Genre: Komedie

Billedformat: 1.78:1 (Anamorphic Widescreen)

Lyd: Dolby Digital 5.1

Længde: 91 min.

Distributør: Paramount

Releasedato: Iz on da street dawg!!….

195689

Napoleon Dynamite! Ja, navnet fejler sgu ikke noget, det lyder jo unægteligt både bombastisk og prangende, men faktisk er Napoleon (spillet af Jon Heder) nok denne planets største nørd. Han bor sammen med sin 32-årige undermåler af en bror, Kip, der dog bruger sin tid ret fornuftigt – han støvsuger chatrooms for chicks, desværre tilsyneladende uden held…

På high school er Napoleon alles hadefigur nr. ét, komplet som han er med sin grimme lyse afro, oversize 70’er-briller – IKKE hip retro i DETTE tilfælde, tro mig! og sine slidte moon-boots, som han bærer året rundt. Alle punker ham, og han er reelt set venneløs og isoleret, indtil en latin-homie ved navn Pedro ankommer til stedet. De to umage eksistenser finder hurtigt sammen i en art aparte venskab; Pedro er glad for at Napoleon tager godt imod ham og Napoleon ser op til Pedro, fordi han har en “cool” cykel og så er han den eneste knægt på skolen med et overskæg – uvurdérlige værdier i Napoleons univers.

Oprindeligt var det Grandma, der styrede Dynamite-residensen og regerede over de to lømler Kip og Napoleon, men hun er kommet til skade ved en ørkenbuggy-ulykke(!). Mandslingernes slikkede, pain-in-the-ass onkel flytter i stedet ind, og leder slagets gang. Han er en hustler og wanna-be playboy, der lever med en konstant ærgelse over en football-kamp i 1982, hvor han fejlede et kast, hvilket han er sikker på er skyld i, at han i dag ikke er multi-millionær og lever på et mansion, der ville gøre Mr. Hugh Hefner neongrøn af misundelse. I én af filmens mest gakkede scener har onklen bestilt en tidsrejsemaskine på internettet, som IKKE virker, men sætter højspænding til hans hårdttjente klokkeværk. Herlige billeder!

En “shy girl”, Deb, med de bedste intentioner og (endnu) et kikset hair-do slutter sig til trioen. Trekløveret gennemgår sammen og hver for sig en del prøvelser, men filmens absolutte klimaks, hvis man kan tale om et peak i en flick med dette drøvtygger-pace, er de tres indædte bestræbelser for at få valgt Pedro til elevrådsformand, og det afsluttende “vælger-rally”, hvor kandidaterne skal præsentere deres program, samt levere et show-stunt af en slags. Pedro har kun én modkandidat – naturligvis skolens kønneste og mest populære pige, blondinen Summer, leder af cheerleader-holdet og bla bla bla…

195690

Summers valgtale og efterfølgende show er lige så hult, tamt og tandløst som man kunne frygte – og så er det Pedros tur. Han får hakket og stammet sig igennem en parodi på et oplæg – og står så med et allerhelvedes problem: han anede ikke, at et efterfølgende show var påkrævet. Heldigvis SÅ kommer Napoleon galopperende i fuldt stræk – eller nej, han lister stille til, og tilbyder sin bedste og eneste ven sin hjælp i nødens stund. Et kassettebånd smækkes i PA-anlægget – og en sensation folder sig ud i fuldt flor!

Napoleon Dynamite handler egentlig ikke om ret meget, som du nok har fanget på nuværende tidspunkt, i hvert fald ikke noget, der ikke er set før, men den har sin egen, stilfærdige charme og tilbagelænede, dog indædte fortællestil, og man ender uundgåeligt med at komme til at holde af filmen og dens MEGA-kiksede protagonist, der afslutningsvis tager røven på alt og alle. Dette er den perfekte film til en stille aften, hvor man vil sidde med gutterne eller varanen og klukke lunt med varm kakao i et keramikkrus, og bedstemors hjemmebagte i en fletskål på kakkelbordet. Og dagen efter VIL man uundgåeligt rase hen til nærmeste frisørsalon, få afbleget og permantet sit hår, samt indkøbe moonboots, big ass briller og et bæbrunt suit hos Frelsens Hær….

For HVEM vil ikke gerne lige ligne Sir Napoleon Dynamite – galaksens største antihelt!?

Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

Læs også: Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

The Voices [Anmeldelse]

Læs også: The Voices [Anmeldelse]