Emne artikler
Når man hører eventyret kalde
Hvem har ikke haft lyst til at gå all-out Bear Grylls-mode?!
Den har altid været der. Eventyrlysten.
Jeg voksede op på landet, og tog dit på små ‘ekspeditioner’. jeg har ikke været meget over 10 år gammel, da jeg ofte pakkede min lille Ninja Turtles rygsæk med et par legetøjsvåben, lidt frugt og et tæppe, hvorefter jeg drog på eventyr. Nogen gange alene, andre gange med min lillebror eller nabo-børnene.
I starten var destinationen ikke langt fra de trygge hjemlige rammer. Jeg boede på et nedlagt landbrug, og der stod en del tomme bygninger, der ikke længere var i brug. Omme bag vores have, var der et stykke jord der fik lov at gro vildt. Her stod en række egetræer, som jeg havde udviklet en fast klatrerutine i. De sjette træ i rækken var mit mål – det placerede mig nemlig omkring seks meter oppe i luften, med et fantastisk udsyn over de omkringliggende marker.
Stille og roligt blev min udforskningsradius udvidet, og jeg husker tydeligt mosen som et meget dragende udflugtsmål. Den lagde godt 300-400 meter fra vores hus, og man skulle trave ind over en mark for at nå den. Det var et vildt sted, fyldt med store kampesten, frøer og vilde planter der bare fik lov at gro.
Men da det gik op for mine forældre, at turen af og til gik derned, kom der hurtigt en løftet pegefinger i min retning.
Det gjorde det selvfølgelig bare endnu mere spændende.
De der barndomsdrømme, om bare at tage en taske på skulderen og drage ud på eventyr, er i den grad vendt tilbage til mig.
Efter en årrække med uddannelse, udvikling og kriser, hvor eventyrlysten i højere grad var erstattet af anden virkelighedsflugt, er tiden blevet moden til nye eventyr.
Jeg har arbejdet en smule med at identificere hvad eventyr er for mig.
Det handler i høj grad om frihed og om at opleve verden på tæt hold. Og om at koble lidt fra den hurtige hverdag jeg lever i. Men mest af alt handler den om udfordringen. Jeg drømmer om at komme lidt væk fra civilisationen – ud hvor tingene er uspolerede og vilde. At opleve naturen hvor den er bedst.
I år vil jeg skrive nye sider i mit eventyr – og det kommer til at foregå nordpå.
Jeg har tænkt mig at tage til Norge for at udforske fjeldene. Det bliver ikke en all-out Bear Grylls overlevelses-tur, det er jeg nemlig slet ikke trænet til – derimod bliver det en uge med hiking ved et par af Norges flotteste steder. En serie af endagsture, mod det uendelige univers.
Altså, hvem vil ikke gerne ud og så nærmere på disse omgivelser?!