Connery

Mystery of the Lost Islands

Nyt program på Discovery tager dig med på en vild rejse!

Mystery of the Lost Islands
Er du fan af Animal Planet eller generelt bare naturprogrammer? Og elsker du vovehalse? Så kommer Discovery Channel på banen med en ny serie, hvor vi følger en række eksperter, som rejser til steder i verden, hvor nogle af de mest farlige dyr befinder sig. Meningen med programmet er at nærstudere økosystemet på en lang række afsides øer, og i mellemtiden får seeren også et indblik i en verden, som de fleste aldrig kommer til at opleve i virkeligheden.

Vi kan åbne op for godteposen og fortælle, at programmet kommer til at besøge områder, som er beboet af grizzly-bjørne, kæmpehajer eller spækhuggere, mens forskerne begiver sig ud på farlige territorier præget af vulkaner og frodig, men farlig regnskov!

Programbeskrivelse
I denne splinternye serie i seks dele rejser biolog og rovdyrekspert Dave Salmoni, kendt fra Animal Planet, til nogle af de mest dødsensfarlige øer, vi kender. Han udforsker de øde atoller og de dyr, der bebor dem. Stederne omfatter en ø i det sydlige Stillehav, som er berygtet for at have en usædvanlig stor koncentration af hajer, en ø i det sydlige Atlanterhav, der er hjemsted for spækhuggere, og en ø i Galapagos-øgruppen, som er hjemsted for jordens mest mærkelige og hårdføre dyr. Dave sætter livet på spil og forsøger at opklare mysterierne bag de enkelte øers unikke økosystemer, men hvad kommer han til at afdække?

Kort beskrivelse af kårlen som står for udforskningerne:
Dave Salmoni er Animal Planet’s mest kendte rovdyrsekspert og har tidligere været vært på blandt andet FRONTIER EARTH, WORLD’S DEADLIEST TOWNS, INTO THE PRIDE, ROGUE NATURE, PREDATOR VS. PREY, LIVING WITH TIGERS, INTO THE LION’S DEN og AFTER THE ATTACK.

Salmoni er 38 år og uddannet zoolog. Foruden hans værtsjobs er han dyretræner og har sit eget produktionsselskab Triosphere, der har til huse i Sydafrika og specialiserer sig i naturhistoriske optagelser.
Han er født og opvokset ved Ontario i Canada og har fra barnsben været omgivet af dyr og natur. Allerede som 7-årig tog han på sin første ekspedition ind i den canadiske bush for at opleve dyre- og naturlivet, der omgav ham. Under hans skole og universitetsgang dedikerede han sin tid til dyre-og naturbevarende projekter og har blandt andet arbejdet for Ministry of Natural Resources.

I 1998 begyndte Salmoni  som dyretræner ved Bowmanville Zoologiske Have tæt på  Toronto og fokuserede på de store kattedyr. Det var også i tiden her han første gang blev udsat for et løve-angreb. Løven var en 500 pund stor, afrikansk hanløve ved navn Bongo, som Salmoni havde trænet med i flere måneder.  Det slog dog ikke Salmoni ud og han fortsatte ufortrødent sit arbejde med de store kattedyr.

I 2000 kom han på sit livs opgave, da han blev sat til at skulle lære to bengalske tigere, der var opvokset i fangenskab, hvordan de skulle klare sig ude i virkelige naturomgivelser. Det blev til Animal Planet-programmet LIVING WITH TIGERS. Dette program blev fulgt op af programmet, INTO THE LION’S DEN, hvor Salmoni beviste, at mennesker og løver kan leve side om side, efter selv at have levet med en løve-familie I 3 måneder.

Hvis det lyder som noget for dig, så tune ind på Discovery Channel lørdag den 3. maj kl. 20.00!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce