My Morning Jacket, Z
Læs anmeldelsen af de amerikanske hybridrockere My Morning Jackets nye plade Z. Et af årets absolut bedste albums.
Amerikanske My Morning Jacket står, sammen med Arcade Fire, for to af de mest interessante udgivelser i 2005. Spændende og anderledes rockmusik fra den anden side af atlanten, der beviser at rocken lever i bedste velgående og stadigvæk kan forny sig.
Arcade Fires album Funeral, har jeg desværre ikke nået at anmelde her på siden, men My Morning Jacket skal I ikke være foruden.
My Morning Jacket har med pladen Z begået et fuldendt, vidunderligt monsteralbum, hvilket også sparker karakteren helt op på 9 ud af 10.
Bandet spiller storslået pop med langhåret attitude. De kan sammenlignes med The Flaming Lips, Granddaddy og Mercury Rew og de besidder en befriende, uhøjtidelig tilgang til musikken, på samme måde som netop The Flaming Lips og Granddaddy gør det.
Forsangeren Jim James lyder som som en moderne udgave af Neil Young og udseendemæssigt ligner han en heavy-rocker fra slutfirserne, med hår ned til knæhaserne.
Knægtene kommer fra Louisville, Kentucky og blander deres sydstatsrødder med indierock og pop.
Musikken er sovset ind i reverb og chorus og bliver en vidunderlig hybrid af 80'er rock a la tidligt U2 og Simple Minds, med symfoniske guitarer som The Eagles og Iron Maiden! spiller det og storslåede numre med bredt pianospil og kæmpe guitarlyd som på noget tidligt Billy Joel og Elton John.
Lyt især til Lay Low, knot Comes Loose og Dontande. Sidstnævnte er et pisse godt nummer i Jeff Buckley-stilen, hvor musikken eksploderer i et følelsesmæssigt orgie - fra stille til et stort og overvældende klimaks. Ja, sgu!
My Morning Jacket elsker virkeligt at spille musik og har valgt en stil der lægger op til så meget lir og leg som overhovedet muligt. Jeg kan kun forestille mig at det er en fest at være til koncert med dem - og gå til koncert med dem, er lige hvad jeg gør d. 4.2.06 hvor de spiller på Loppen, København. Mit råd til jer: Gør det samme og lad os feste sammen.
My Morning Jacket, Z, (Sony/BMG), november 2005
Arcade Fires album Funeral, har jeg desværre ikke nået at anmelde her på siden, men My Morning Jacket skal I ikke være foruden.
My Morning Jacket har med pladen Z begået et fuldendt, vidunderligt monsteralbum, hvilket også sparker karakteren helt op på 9 ud af 10.
Bandet spiller storslået pop med langhåret attitude. De kan sammenlignes med The Flaming Lips, Granddaddy og Mercury Rew og de besidder en befriende, uhøjtidelig tilgang til musikken, på samme måde som netop The Flaming Lips og Granddaddy gør det.
Forsangeren Jim James lyder som som en moderne udgave af Neil Young og udseendemæssigt ligner han en heavy-rocker fra slutfirserne, med hår ned til knæhaserne.
Knægtene kommer fra Louisville, Kentucky og blander deres sydstatsrødder med indierock og pop.
Musikken er sovset ind i reverb og chorus og bliver en vidunderlig hybrid af 80'er rock a la tidligt U2 og Simple Minds, med symfoniske guitarer som The Eagles og Iron Maiden! spiller det og storslåede numre med bredt pianospil og kæmpe guitarlyd som på noget tidligt Billy Joel og Elton John.
Lyt især til Lay Low, knot Comes Loose og Dontande. Sidstnævnte er et pisse godt nummer i Jeff Buckley-stilen, hvor musikken eksploderer i et følelsesmæssigt orgie - fra stille til et stort og overvældende klimaks. Ja, sgu!
My Morning Jacket elsker virkeligt at spille musik og har valgt en stil der lægger op til så meget lir og leg som overhovedet muligt. Jeg kan kun forestille mig at det er en fest at være til koncert med dem - og gå til koncert med dem, er lige hvad jeg gør d. 4.2.06 hvor de spiller på Loppen, København. Mit råd til jer: Gør det samme og lad os feste sammen.
My Morning Jacket, Z, (Sony/BMG), november 2005
