Personer

Musks datter langer ud: Anklagar ham for at have valgt sine børns køn

Når Elon Musk laver en baby, er det åbenbart ikke kun generne, der spiller ind – det er også teknologi og præferencer.

Musks datter langer ud: Anklagar ham for at have valgt sine børns køn
Foto: Depositphotos
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 13. marts 2025

Ifølge hans 20-årige datter, Vivian Jenna Wilson, har Musk bevidst brugt kunstig befrugtning til at bestemme sine børns køn.

Og hun er ikke begejstret.

Fra tech-mogul til kønsdesigner?

Vivian Wilson, som i 2022 sprang ud som transkvinde, anklager nu sin far for at have manipuleret med sine børns køn allerede før fødslen.

“Mit tildelte køn ved fødslen var en vare, der blev købt og betalt for. Da jeg viste mig at være trans, modsagde jeg produktet, der blev solgt,” skrev hun på Threads.

Hun stiller også det ret gode spørgsmål: “Hvordan i alverden er det lovligt?”

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Musk svarer – og gør det hele værre

Som altid kunne Elon Musk ikke dy sig for at smide sin egen version af historien ud.

Han påstår, at han blev “narret” til at underskrive dokumenterne, der anerkendte Vivians kønsskifte, og at han først senere forstod, hvad der foregik.

Og så leverede han en af sine mest kontroversielle kommentarer til dato:

“De kalder det Deadnaming af en grund. Min søn Xavier er død – dræbt af Woke-Mind-Virus.”

Ja, du læste rigtigt. Elon Musk mener altså, at hans barn ikke længere eksisterer, fordi hun er trans.

Familiedrama på højeste niveau

Dette er langtfra første gang, at Musk og Vivian er i totterne på hinanden.

Hun har tidligere droppet sit efternavn, afbrudt al kontakt med sin far og erklæret, at hun ikke ønsker at have noget at gøre med ham.

Musk har på sin side flere gange langet ud efter transpersoner, hvilket mildest talt ikke har hjulpet på forholdet.

Og nu har han altså også beskyldningerne om kønsbestemt babyproduktion at forholde sig til.

Ashley St. Clair afslører: Så meget tilbød Elon Musk hende for at holde kæft

Læs også: Ashley St. Clair afslører: Så meget tilbød Elon Musk hende for at holde kæft

VIDEO: Jeff Bezos falder pladask for sin forlovede efter rumeventyr

Læs også: VIDEO: Jeff Bezos falder pladask for sin forlovede efter rumeventyr