Connery

Muhammed Lego ?

Legoklodser og puslespil...

Muhammed Lego ?
I dag vågnede jeg op til en FN kampagne mod racisme. Et sort puslespil og en rød legoklods. En tekst om at racisme kommer i mange former, og så en lille rød legoklods. Jeg var ikke helt med, var det meningen man skulle kunne forstå et budskab med puslespil og legoklodser? Lå der en dybere mening bag?

Jeg var ikke helt med først, og besluttede mig for at tænde fjernsynet. Her var den lille røde legoklods også. Nogen snakkede om, at det var når ting ikke passede sammen, og en anden brægede op omkring at Lego er dansk, og at det var 'direkte dumt' lige i kølvandet på Muhammed-sagen. Skal vi nu endelig føle os forulempede her i Danmark, skal vi brænde FN flag af? Skal vi gå i gaderne og brænde en eller anden FN bygning et sted i København? Jeg spørger fordi jeg ikke ved det, nogen må kunne guide mig!

Jeg besluttede mig for at kigge i en stor tyk bog. I bogen stod der desværre intet om at guide mig i den rigtige retning, kun noget om at den nuværende generation af mennesker, er bange for regn og sex fordi de i skolen har lært at regn er giftig og sex dræber. Bogen kunne også fortælle, at vi med den indstiling ville ende som kærlighedsløse idioter, der spiller den ufattelig meget af! En meget samfundsrealistisk bog vil nogen sige, andre vil sværge til ludere!

Jeg besluttede mig efterfølgende for at undersøge, hvordan det står til med krisen i mellemøsten, det vil sige jeg holdt fjernsynet tændt. Ikke meget nyt, men jeg kunne godt have brugt at nyhedsoplæseren havde set lidt mindre alvorlig ud. Når de sidder der og ser alvorlige ud, tror man jo nærmest hele verden er at lave, og det vil være farligt for en dansker at rejse til Bagdad...

Jeg rejser til Beijing og Thailand til sommer, nogen der kan anbefale et hotel - og tror I det vil være ok at tage en dansk legoklods med derned, eller risikerer jeg så repressalier fra verden omkring mig?

Det er også nu jeg spørger: "hvis ikke vi må tegne profeten Muhammed, må man så bygge ham i røde og hvide legoklodser, eller går vi så helt over stregen"?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce