Sport

Muhammed Ali

Et brag der gav genlyd…

Muhammed Ali
Af 30. oktober 2004

I dag er det 30 år siden den berømte kamp mellem Muhammad Ali og George Foreman, der blev udkæmpet i Congo under titlen ‘The Rumble in the jungle’ .

190898

Da kampen var ovre, åbnede himlen sine sluser og den meget forsinkede regntid satte ind. Regnen væltede ned på stadion, flød gennem gangene og oversvømmede indgangshallerne.

Der kom så meget vand ned, så det ikke kunne ledes hurtigt nok væk. Havde regntiden startet en time tidligere, var en af de største Black Pride-begivenheder i det tyvende århundrede aldrig blevet til noget.

Moderlandet
Det var Don King, der var den store hjerne bag kampen mellem George Foreman og Muhammad Ali. Han havde ene mand fået stablet kampen på benene. Don King havde siddet 4 år i fængsel for et mord, han havde begået i Cleveland og havde derefter prøvet sig som boksepromoter. Men de boksere, han havde haft i stald var i bedste fald middelmådige boksere, som aldrig vandt nævneværdige titler.

Derfor kom det som et chok for hele bokseverdenen, da Don King tilbød de to boksere 5 mill $ hver for at bokse en kamp, selvom han hverken havde penge, kontrakter, aftaler eller tilsagn om aftaler til at gennemføre kampen. Meget få troede at kampen skulle blive til noget.

Det var ikke til at afsætte kampen i USA til den pris, så Don King måtte til Congo, hvor Sese Seko Mobutu i 1965 havde overtaget magten ved et militærkup. Rygterne vil vide, at Mobutu på det tidspunkt var en af verdens ti rigeste mænd, så det har kun været en enkelt hånd ned i lommen, der skulle til for at betale for kampen. Mobutu havde brug for at vise Vesten, hvor godt og fremgangsrigt et land Congo var, så derfor blev det her, kampen skulle bokses.

Men præsidenten ville ikke have, at der skulle være uroligheder i hovedstaden Kinshasa mens de internationale journalister var tilstede, så derfor fik han politiet til at samle 100 kendte kriminelle i et fængsel under byens stadion. Derefter fik politimændene ordre til at skyde 10 tilfældige, mens de resterende så på. Da henrettelserne var overstået blev de overlevende sluppet fri.

For Mobutu var ‘The Rumble in the jungle’ en god scene til at vise sit land frem for resten af verden, men han ville ikke have uroligheder, mens verdenspressen besøgte hans land.
De tilfældige henrettelser af kriminelle var bare endnu et eksempel i Mobutus magtform, som fik lov at stå uantastet hen indtil 1997.

Slavementalitet
Mødet mellem Ali og Foreman i Afrika var på forhånd af mange udråbt til at være en kamp mellem den hvide neger og den sorte neger. Ali var manden, der havde sagt nej til at aftjene værnepligt i Vietnam, for, som han sagde, “ingen Viet Cong har nogensinde kaldt mig Nigger”.

George Foreman havde vundet OL-guld i sværvægtsboksning i 1968 og efter sejren havde han løbet rundt i ringen med Stars & Stripes. Det var få dage efter Tommie Smith og John Carlos under sejrsceremonien for 100 meter-løbet med knyttede næver havde givet udtryk for ‘black power’ under afspilningen af national-melodien. Derfor måtte George Foreman i mange år kæmpe med prædikatet, at han var en ‘Onkel Tom’.

Det var selvfølgelig ikke specielt fortjent. Faktisk var de to boksere meget ens på det punkt. Mens Muhammad Ali stadig hed Cassius Clay, havde han til OL i Rom, 1960 vundet guld i sværvægtsboksning. Det var hans store internationale gennembrud. Da en russisk journalist havde spurgt ham, hvordan hans eget land behandlede de sorte, svarede han ‘Hør her, kommunist. Amerika er det bedste land i verden, dit eget medregnet’.

Det var en bemærkning, der også havde hængt ved dengang. Men efter han konverterede til Islam og modtog navnet Muhammad Ali, var der ikke længere nogen, der beskyldte ham for at være de hvides neger. Selvom om Alis hud havde en lysere farve, var han alligevel den sorteste neger på hele planeten.

Nat og dag
Historien om, hvordan Cassius Clay blev til Muhammad Ali er ikke bare historien om en enkelt mands trosskifte, men også en fortælling om de store interne politiske forandringer, som USA gennemgik i 1960’erne. De sortes borgerrettigheder var blevet sat på dagsordenen, men ikke alle fulgte Martin Luther Kings ikke-voldelige linie.

Andre sorte valgte at følge den mere radikale linie, som blev lagt af Nation of Islam under Elijah Muhammad. De sorte var i gang med det, man med en moderne term kalder ‘nation building’, men deres nation lå inden for grænserne af en anden nation. Nogle sorte aktivister foreslog dog, at de sorte skulle vende tilbage til Afrika.

Og der befandt de sig så i 1974. I Afrika. Den regerende verdensmester i sværvægtsboksning, George Foreman, og udfordreren Muhammad Ali, der havde mistet sin titel udenfor ringen. For en bokser findes der intet mere nedværdigende end at miste sin titel uden at få lov at kæmpe for den. Det var den skam, Ali havde følt i de tre år, hvor han havde været forment adgang til ringen, fordi han ikke ønskede at gå i krig for et land, der ikke værnede om hans borgerrettigheder.

Måske var det ikke et møde mellem den sorte og hvide neger, men der var alligevel tale om et møde mellem to boksere, som var lige så forskellige som nat og dag og lige så ens som to dråber vand.

Ali var den smarte bokser, der altid havde en hurtigt og spiddende kommentar parat. Foreman var hans direkte modsætning. En tavs kæmpe der spankulerede rundt med hænderne begravet i sine lommer uden at kommunikere unødvendigt med omverdenen.

Men begge boksere var atypiske. Når de snørrede handskerne af efter træning, var de i al hemmelighed forfattere. Ali skrev digte. Andre digte end de sarkastiske svadaer, han kunne rable af på pressekonferencer. Og George Foreman skrev på en roman.

Kampen

190899

Alle historierne, sagnene og fortællingerne omkring kampen får nemt essensen af det hele til at forvinde: at det handlede om en boksekamp. To mænd i en ring og kun næverne til at forsvare sig med.

De to boksere havde forskellig stil. Muhammad Ali var dansende. Han var hurtig på benene, og kunne meget nemt undvige slag. De fleste af hans sejre var baseret på det hurtige benarbejde. Han bevægede sig hele tiden. Hverken før eller siden har nogen bokser løbet så meget i en boksering, som Ali gjorde det.

George Foremans stil var anderledes. Han var ikke lige så hurtigt som Ali, men til gengæld slog han meget hårdere. I sin bog om kampen beskriver Norman Mailer de stød, som Foreman slog på sandsækken: ‘Hvert eneste af disse slag var nok til at smadre en gennemsnitsatlets ribben. Enhver, der havde dårlige mavemuskler, ville have brækket rygsøjlen’.

Men kampen i Zaïre var anderledes. Ali havde forandret sin stil. I stedet for sin meget bevægelige stil, stod han meget stille. I første runde gik han efter en hurtigt knockout, men da den ikke kom, trak han sig tilbage. Lå med ryggen mod tovene i syv omgange og lænede hovedet så langt tilbage som overhovedet muligt uden at miste balancen, mens George Foreman slog den ene serie efter den anden mod hans mellemgulv.

Men Ali holdt sig på benene. Hen mod slutningen af ottende runde trådte han ud fra tovene og landede en serie af slagkombinationer på George Foreman, som slog verdensmesteren i gulvet.

Det store mørke
George Foreman nåede ikke at komme ikke på benene igen i denne kamp. Efter nederlaget fik han en depression. Der gik mange år, før Foreman igen rejste sig op. Der skulle en religiøs oplevelse til. Efter endnu et nederlag i 1977 mødte George Foreman sin skaber, der fortalte ham, at han skulle sprede evangeliet. Derfor lagde George Foreman handskerne på hylden og blev prædikant.

I 1987 gjorde George Foreman comeback. Der var ingen, der tog ham seriøst, da han igen tog boksehandskerne på og gik i ringen, men han blev tilbudt de obligatoriske kampe, som en gammel mester nu altid gør, når han ønsker at gøre endnu et forsøg. Det er standard procedure. Men det, der ikke er så standard ved Foremans historie er, at han vandt sine kampe.

Så 20 år efter han mistede sit verdensmesterskab, genvandt han titlen i 1994 ved at slå den regerende verdensmester. Moorer blev født året efter George Foreman debuterede som professionel. Det siger noget om størrelsen af George Foremans evner. Selvom han tabte den kamp i Zaïre for 30 år siden, så var det ham, der som næsten halvtredsårig bedstefar genvandt titlen.

Muhammad Ali skrev et brev til ham med ordene ‘..you’re the greatest’.

Fodnote
Efter sejren over Moorer indstillede George Foreman endnu en gang karrieren. Men i februar i år offentliggjorde han, at han igen ville bokse. Han kunne ikke se, at der var noget galt i at bokse sværvægtsboksning som 55-årig. Den tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, Archie Moore havde gjort det.

Den samme Archie Moore, hvis karriere Muhammad Ali i 1963 havde stoppet med en knockout efter fire omgange i Los Angeles. Og den samme Archie Moore, som i 1974 havde været Foremans træner. Den samme Archie Moore som havde stået i Foremans ringhjørne i Zaïre og sekunderet ham mod Ali. Den Archie Moore havde gjort det, og derfor ville Foreman også.

Game Over: Ny lov gør det umuligt at streame fodbold ulovligt

Læs også: Game Over: Ny lov gør det umuligt at streame fodbold ulovligt

McConaughey går all-in på skør Super Bowl-teori: Fodbold er en madfælde!

Læs også: McConaughey går all-in på skør Super Bowl-teori: Fodbold er en madfælde!