Motorola E1000
Efter Motorolas mindre succesrige A920 og A925, ser det langt om længe ud til at Motorola med deres E1000, får løftet deres fiaskoramte 3-mobiler.
Nye former fra Motorola
Når man første gang retter blikket mod Motorola E1000 ligner den ikke umiddelbart en 3 mobil, da mange af disse hidtil har været klaptelefoner. E1000 er udstyret med et kamera både på fronten og bagsiden, hvor det på bagsiden er et 1,2 megapixel-kamera, som tager fremragende billeder i en opløsning på 1280x960 pixel. Telefonen er også udstyret med en lille blitz til dette kamera, men denne ubetydelige funktion virker mere som et salgstrick, da blitzen i praksis er ubrugelig. Kameraet på fronten anvendes primært til videosamtaler og er kvalitetsmæssigt noget dårligere end megapixel-kameraet. Under videosamtalet har man altså muligheden for at filme sig selv eller skifte over til megapixel-kameraet og filme sine omgivelser.
Foruden det lækre megapixel-kamera, er E1000 udstyret med en stor TFT skærm med en opløsning på 240x320 pixels og 262.000 farver. Skærmen er dejlig klar, selv i sollys, og farverne står skarpt. Med det sagt, så er det en telefon der er lidt større end de fleste nye telefoner, efter som det er en 3 mobil. E1000 måler 114 x 52 x 23 mm. og vejer 140 gram, så der er altså ikke tale om en 3-mobil der sætter letvægtsrekord.

Hvad er der på menuen?
Menuen på E1000 er utrolig nem og brugervenlig at gå til, og man skal ikke have siddet med telefonen særlig længe før man ved hvordan menuen og de forskellige funktioner virker.
En ting man dog godt kan savne ved E1000 er nogle små spil, som der desværre ikke medfølger et eneste af. Det er dog muligt at downloade spil fra 3-portalen og der er dog også et menupunkt som hedder "Spil og programmer", men det eneste der ligger her er den såkaldte "Digital Audio Player" som minder meget om WinAmp. Denne afspiller kan man så bruge til at afspille sine sange som kan overføres via det medfølgende datakabel eller bluetooth. E1000 har dog kun 16 mb indbygget hvilket umiddelbart er alt for lidt for en 3-fon som jo både kan afspille musik og video. Hukommelsen kan dog udvides med de såkaldte T-flash kort, som måler søle 11 x 15 x 1 mm. og som derved er det mindste flash-hukommelseskort på markedet. E1000 understøtter dog kun T-flash kort med op til 256 mb hukommelse, hvilket skulle være nok til cirka 60-70 mp3 sange i god kvalitet. T-Flash kort kan også anvendes i alle mobile enheder som understøtter SD-Card ved at benytte en passende adapter. Men efter som T-flash kort ikke er særlig udbredt så er de også rimelig svære at få fat i.
En ting der dog er rimelig irriterende ved E1000 er at den forholdsvis hurtigt skal til opladning fordi batteriet med en standbytid på op til 150 timer meget hurtigt løber tør for strøm. Ved almindelig tale holder batteriet kun strøm i op til 130 minutter og ved videosamtale kun sølle 70 minutter, hvilket Motorola godt kunne have gjort bedre, da det ikke er særlig sjovt og have en telefon der konstant skal lades op.
Konklusion:
Det er umiddelbart svært at sige noget negativt om E1000, udover det lidt fejlplacerede joystick, som godt kan tage sin tid at vende sig til. Både skærmen og megapixel-kameraet er af rigtig god kvalitet og menuen er flot og brugervenlig. Telefonens hukommelse på 16 mb rækker dog ikke langt og da der ikke medfølger noget T-flash kort, bliver pladsen hurtigt alt for lille for en telefon som både kan afspille musik og video. Ud over det manglende T-flash kort så medfølger der både et par udmærkede høretelefoner og et overførelseskabel, til at ligge data over på telefonen fra sin computer. E1000 er alt i alt en rigtig lækker telefon, både når det gælder det ydre og det indre og det er bestemt en mobil man burde kigge nærmere på hvis man overvejer at investere i en 3-mobil.
TeleGEIL synes...
...at E1000 ser ud til at være et rigtig godt valg hvis man overvejer at skifte sin normale GSM telefon ud med en ny 3-mobil. De medfølgende høretelefoner og datakabel er med til at opveje skuffelsen over det manglende T-flash kort som ikke medfølger, hvilket betyder at telefonens 16 mb indbygget hukommelse hurtig bliver fyldt. God solid telefon der dog vejer forholdsvis meget med sine 140 gram, men det må man acceptere hvis man ønsker en 3-mobil, som mere eller mindre alle vejer omkring de 150 gram.