Motorcykelhjelmen her har indbygget kørelys og bremselys
Sotera Advanced Helmet
Sikkerhed er alfa og omega når det kommer til 2-hjulet transport, og denne geniale koncept-opfindelse, gør lidt ekstra ud af det.
Det er designeren Joe Doucet, der har udtænkt denne opfindelse - der basalt set bare er en lækkert designet styrthjelm, som har den ekstra feature, at den lyser landskabet op.
De fleste styrthjelme er designet til at formindske skader, når ulykken først sker - men denne hjelm er designet til at forebygge ulykker, ved at gøre føreren mere synlig i trafikken.
Helt praktisk er hjelmen udstyret med et USB-genopladeligt LED-lyspanel, der lyser hjelmen op. Takket være indbyggede accelerometere, kan hjelmen automatisk opfange, når køretøjet bremses - hvor lyset så skifter farve til rød, sammen med bremselygterne.
Det er sgu en smart tanke!
Hjelmen er stadig i konceptfasen, men du kan følge processen på designerens hjemmeside.