Verden

Mötley Crüe-frontmand Vince Neils private jet involveret i dødeligt flystyrt

Meget kaos med fly lige for tiden.

Mötley Crüe-frontmand Vince Neils private jet involveret i dødeligt flystyrt
Foto: Deposit Photos/s_bukley
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 12. februar 2025

En privatjet ejet af Mötley Crüe-sangeren Vince Neil var mandag eftermiddag involveret i et alvorligt flystyrt, der kostede én person livet og sendte flere på hospitalet.

Læs også: Reglerne på verdens største nøgenkrydstogt afsløret

Ulykken på Scottsdale Airport

Ifølge rapporter skete ulykken, da Vince Neils Learjet 35A mistede kontrollen ved landing på Scottsdale Airport i Arizona. Flyet forlod landingsbanen og kolliderede med et parkeret Gulfstream G-200 business-jetfly kort før kl. 14:45 lokal tid.

Flyet er registreret til Chromed in Hollywood, et firma ejet af Neil. Han var dog ikke om bord på flyet under ulykken.

Piloten omkom, mens co-piloten blev alvorligt såret. To passagerer – Neils kæreste Rain og hendes veninde Ashley – blev begge indlagt på hospitalet. Rain pådrog sig fem brækkede ribben, men begge kvinder overlevede sammen med deres medbragte hunde.

Rusland tilbyder Trump Grønland, Canada og Irland hvis han hjælper dem med Ukraine

Læs også: Rusland tilbyder Trump Grønland, Canada og Irland hvis han hjælper dem med Ukraine

Optagelser viser ulykken

Videooptagelser fra lokale medier viser øjeblikket, hvor flyet kolliderer med det parkerede jetfly.

Foreløbige undersøgelser tyder på, at ulykken skyldtes en svigtende venstre landingsgear, hvilket resulterede i, at flyet mistede kontrollen ved landing.

Scottsdale Airports landingsbaner blev midlertidigt lukket for at gøre plads til redningsarbejdet og den efterfølgende undersøgelse.

Officiel udtalelse fra Vince Neil

Vince Neils repræsentant Worrick Robinson udsendte kort efter ulykken en officiel udtalelse via bandets sociale medier:

“Kl. 14:39 lokal tid forsøgte en Learjet 35A ejet af Vince Neil at lande i Scottsdale Airport. Af ukendte årsager forlod flyet landingsbanen og kolliderede med et andet parkeret fly. Ombord var to piloter og to passagerer. Mr. Neil var ikke om bord.”

“Der er endnu ingen specifikke oplysninger om årsagen til ulykken, da undersøgelsen stadig pågår. Mr. Neil sender sine tanker og bønner til alle involverede og takker de første redningsfolk for deres hurtige indsats.”

Efterforskningen af ulykken fortsætter, mens Scottsdale-lufthavnens myndigheder forsøger at klarlægge, hvad der præcist gik galt.

Trump hylder søn for basic IT-trick: Har “utrolige teknologiske evner”

Læs også: Trump hylder søn for basic IT-trick: Har “utrolige teknologiske evner”

JD Vance langer ud efter Harris: “Jeg drikker ikke fire vodka-shots før møder”

Læs også: JD Vance langer ud efter Harris: “Jeg drikker ikke fire vodka-shots før møder”