Connery

Morten Jensen fra "Er jeg da helt gak.." er død.

Hvil i fred

I dag er Danmark blevet en stjerne fattigere. 

Morten Jensen, som er blevet landskendt igennem TV2's programserie om Morten og Peter, er gået bort. 

Morten Jensen blev 41 år gammel, og har igennem den seneste tid kæmpet med en del op- og nedture i hans sygdom, skriver klubstedet han arbejdede på, på Facebook i dag. 

ANNONCE

Jeg er vokset op i en tid, hvor den politiske korrekthed ikke florerede i så høj grad som i dag, og i skolegården blev ord som handikappet, spasser, mongol og det der er værre, brugt som skældsord, uden tanke på hvad der lå bag. Jeg tror stadig, at det er tilfældet blandt mange børn og unge, men igennem mit kontinuerlige og meget faste møde mellem Morten og Peter på TV'et, som i mange af mine unge år var et af de eneste steder jeg stiftede bekendtskab med mennesker, der lider af fysiske og psykiske handicap, blev jeg uddannet og fik øget en lille del af min horisont. 

Sådan er jeg med garanti ikke den eneste, der har det. 

Morten Jensen har i den grad været med til at skabe forståelse og accept i det almene Danmark, men endnu vigtigere, har hans humor og væsen skabt en masse debat og smil ude i det danske samfund, og hans umiddelbare sandheder i form af skarpe sætninger i TV-programmet, kommer til at bære hans arv og eftermæle meget længere, end den "almindelige" dansker. 

Vores tanker går til Mortens familie og venner, der har mistet en vigtig person i deres liv, alt for tidligt. 

Tak for at sætte gang i vores tankevirksomhed. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce