Verden

“Mor, jeg har en nødsituation”: 8-årig slugte magneter fra fake tungepiercing

Lægerne kaldte ham “den virkelige Magneto”

“Mor, jeg har en nødsituation”: 8-årig slugte magneter fra fake tungepiercing
Foto: Pixabay
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich I dag kl. 21:00

En 8-årig engelsk dreng har skabt viral opmærksomhed, efter han ved et uheld slugte flere magnetiske kugler, og dermed nærmest forvandlede sig til en discountudgave af X-Men-karakteren Magneto.

“Jeg har en nødsituation”

Den lille Junior Gallon fandt på en kreativ idé, da han brugte magnetiske kugler fra et Amazon-legetøj til at fake en tungepiercing.

Et klassisk tilfælde af “hvad kan gå galt?” – svaret kom hurtigt.

Da Junior opdagede, at han var kommet til at sluge de stærke magneter, råbte han panisk:
“Mor, jeg har en nødsituation!” – sandsynligvis den mindst betryggende sætning en forælder kan høre.

YouTuber afslører, hvor meget han tjente på 1,3 milliarder visninger – og resultatet overrasker

Læs også: YouTuber afslører, hvor meget han tjente på 1,3 milliarder visninger – og resultatet overrasker

Fra magnetiske kugler til hospitalsdrama

Hans mor, Louise McFarlane, skyndte sig med ham på hospitalet, hvor lægerne tog røntgenbilleder og fandt ud af, at magneterne var samlet i hans mavesæk.

Heldigvis nåede kuglerne at tiltrække hinanden og danne en samlet klump – hvilket ifølge lægerne forhindrede at det gik helt galt.

“Han var heldig,” sagde en læge. “Hvis magneterne var spredt ud, kunne det have resulteret i perforerede tarme og en meget alvorligere situation.”

Hold dig fra køleskabe

Junior blev holdt under opsyn natten over, og selvom han slap uden komplikationer, fik han et vigtigt råd fra personalet:

“Hold dig væk fra lynlåse, køleskabe og metalbestik.”

Efter hændelsen fjernede Junior’s mor straks alle magnetiske legetøjsdele fra hjemmet og advarede andre forældre:
“De ser fede ud på TikTok, men de er ikke det værd. Vi troede virkelig, at det her kunne ende helt galt.”

Amazon har nu fjernet produktet fra sin platform, mens de undersøger sagen.

Andreas Mogensen langer ud efter Elon Musk: “Sikke en løgn”

Læs også: Andreas Mogensen langer ud efter Elon Musk: “Sikke en løgn”

Trumps folk ønsker Zelensky ude – fred med Rusland prioriteres

Læs også: Trumps folk ønsker Zelensky ude – fred med Rusland prioriteres