MoonSwatch: Swatch' kæmpesucces udsælges stadig flere måneder efter lanceringen
Sådan fik jeg fingre i årets mest omtalte ur
-
Swatch Moonswatch Mission to Pluto - Foto: Privat
Da Swatch i midten af marts annoncerede deres samarbejde med Omega i Moonwatch-fejringen MoonSwatch, skabte det store bølger blandt ur-entusiaster.
Omegas Speedmaster blev i 1969 det første ur på månen, og det affødte tilnavnet Moonwatch.
Det er Neil Armstrongs Omega-ur, der nu danner inspiration for Swatches kollektion af Moonswatches - 11 ure (En for hver planet), med farverige kombinationer og Swatch-typiske detaljer, der alle deler det grundlæggende design fra Speedmaster - sammen med Omega-logoer.
I stedet for rustfrit stål er det kreeret i Swatch' BioCeramic, i stedet for et kompliceret mekanisk urværk, er det et batteridrevet Quartz-ur, og i stedet for €6000+ er prisen €250. Fordele og ulemper. Et fantastisk billigt Moonwatch, et overprissat Swatch, der forsøger at stjæle Omegas brandværdi.
Moonswatches - Swatchgroup
Uret har delt vandene lige fra begyndelsen. På den ene side med konservative urentusiaster, der mener at Swatch slår plat på et af de vigtigste Omega-ure nogensinde. Det er for billigt, og mon Omega er blevet lagt i benlås af SwatchGroups CEO? På den anden side finder man ekstrem begejstring, blandt entusiaster, der både ser det sjove i uret - og muligheden for at få et Speedmaster design, fra officielle kanaler, til en brøkdel af prisen.
Lige siden lanceringen i marts, har uret skabt køtilstande i Swatch-butikker verden over - og i de køer finder man to typer: De begejstrede entusiaster - og scalpers, der køber urene alene for at videresælge dem på nettet for en profit.
Da jeg på min sommerferie lagde vejen forbi Hamborg, fik jeg hurtigt øje på den officielle Swatch-butik. Det er et syn der aldrig rigtig har rørt noget i mig tidligere, men denne gang var det anderledes. Jeg gik ind i den nærmest mennesketomme butik, og spurgte om de havde flere Moonswatch. De var udsolgt. Men, sagde Swatch-sælgeren: Lige nu får vi leveringer 2-3 gange om ugen, og muligvis er du heldig, hvis du lægger vejen forbi senere på dagen.
Pludselig ville jeg helt sikkert have et Moonswatch, det var jo lige inden for rækkevidde. Da jeg vendte tilbage til butikken senere på dagen, kiggede sælgeren opgivende på mig: "Vi fik et par stykker ind, de blev solgt for en time siden."
Satans. Tænkte jeg for mig selv. Sælgeren afbrød min tankestrøm: "Hvornår rejser du fra byen? Jeg regner stærkt med, at vi får en leverance i morgen mellem 11 og 13.", jeg besluttede mig for at kigge forbi om formiddagen, efter en lang brunch på hotellet.
Da jeg nærmede mig Swatch-butikken klokken 11.40, var der en lang kø foran butikken. Holy shit, tænkte jeg. Kommer jeg for sent? Mens jeg stod i køen og overvejede hvilket ur, jeg skulle tage mig af, blev det tydeligt at der ikke var mange valgmuligheder tilbage. Folk forlod butikken i stor frustration. Jeg nåede til kassen og fik præsenteret det sidste ur i butikken: MoonSwatch Mission to Pluto. Jeg købte det uden at tøve.
Moonswatch: Personligt indtryk
Swatch har formået at skabe en markedsføringsmæssig genistreg, der har mange direkte effekter: Det har givet et gevaldigt løft til Swatch-brandet, der over de seneste år har kæmpet med salget.
Samtidig har de haft en direkte afledt effekt på second-hand markedet for originale Omega Speedmaster-ure, der blandt andet på Chrono 24 har set en markant stigning i gensalgspriserne for vintage ure.
MoonSwatchet er et fint lille ur, og jeg er ret glad for mit. Den biokeramiske urkasse vokser på mig, den er let men forholdsvis tough - og så er Omega-designet lige i øjet.
Til gengæld er velcro-remmen, der følger med urene, forfærdelig, og jeg har allerede skiftet min til en nato-rem, der er væsentligt mere behagelig at bruge og gå med.
Om uret er pengene værd? Jeg synes det.
Men - det ér et dyrt Swatch-ur, omvendt er Omega-drømmen svær at sætte pris på. Hvis man kigger på gensalgspriserne for et MoonSwatch, som indgang, bevæger vi os op i et prisleje, hvor man kan få mange andre ret fine ure - i både metal og med mekanik.
Vi står nu på tærsklen til august, og MoonSwatch har været på markedet i 5 måneder. Uret udsælges stadig på rekordtid - men i kraft af de mange ure i omløb, er gensalgspriserne faldet fra de indledende 20.000 til omkring 3000 kroner, stadig et pænt stykke højere end de 250 euro (ca 1850 kroner) som Moonswatch forhandles til.
Det er let at afskrive populariteten til en opportunistisk handelskultur, blandt unge der er opvokset med Yeezy-drops og limiterede brand-kollektioner, men så alligevel ikke. Swatch har allerede været ude og understrege, at MoonSwatch kollektionen på ingen måde er en limiteret omgang. At alle nok skal få chancen for at få fingre i et. Men produktionen kan ikke følge med, og et af resultaterne er, at uret ikke forhandles online gennem officielle kanaler, men alene sælges fra en (stor) håndfuld officielle Swatch-butikker.
I virkeligheden handler det måske om noget andet: Selv er jeg blandt de mange mange mennesker, der drømmer om en dag at købe mig et Omega, men aldrig rigtig har fået taget mig sammen til at investere i det. Swatch har nu demokratiseret en sjov lille forløber for drømmen, og det er en del af appealen for mange.
I forbindelse med denne artikel rakte jeg ud til SwatchGroup i Danmark. Her kender man ikke til en lanceringsdato i Norden, da der ikke er fysiske forhandlere i Danmark. Dog forventer man, at uret vil kunne købes på Swatch' egen hjemmeside, når (red. hvis) de bliver lanceret online.
