Film
‘Monster: Historien om Ed Gein’ får premiere til oktober
Charlie Hunnam kanaliserer sin indre seriemorder.
Har du nogensinde set Motorsavsmassakren, Psycho eller Ondskabens øjne og tænkt: “Hvem fanden finder på sådan noget?” Svaret er: Ed Gein. Og nu får manden, der inspirerede hele rækken af kultklassikere, sin egen serie på Netflix. Monster: Historien om Ed Gein lander den 3. oktober, og det ser brutalt godt ud.
Fra creepy til kriminel – og nu til skærmen
Netflix har fundet guld med deres Monster-serie. Først fik vi Jeffrey Dahmer, så Menendez-brødrene – og nu Ed Gein, en mand der boede alene i en faldefærdig gård i Wisconsin i 50’erne og brugte sin fritid på… ja, lad os bare sige, at det ikke var strikning.
Ifølge serien var det ikke bare ondskab – det var isolation, psykose og en mor-besættelse, der til sidst gjorde ham til prototype på gyserfilmens psykopat. Tænk: Norman Bates, Leatherface og Buffalo Bill – alle sammen har lidt Gein i blodet.
Charlie Hunnam med motorsavsvibes?
Charlie Hunnam trækker i det mørke arbejdstøj og tager rollen som Ed Gein. Han får selskab af Suzanna Son (Red Rocket), Tom Hollander (The White Lotus) og Laurie Metcalf (Lady Bird). Og selvom vi endnu ikke har fået en trailer, er de første plakater allerede ude – og de skriger “don’t watch this alone”.
True crime der stikker dybt
Monster: The Ed Gein Story dykker ikke kun ned i forbrydelserne, men også i deres konsekvenser – både for ofrene og for det kulturelle efterliv. Det er ikke bare en seriemorderhistorie. Det er oprindelsen på hele gysergenrens mest skræmmende figurer.
Så hvis du er til morderiske mindfucks, psykologisk horror og en true crime, der ikke lægger fingre imellem, så sæt kryds i kalenderen: 3. oktober. Netflix. Monster. Gein. Det bliver mørkt. Og det bliver fedt.
Læs også: