Connery

Mørkeland laver nyt krimiformat med Discovery Networks

Ind i Mørket er et nyt krimiformat til Dplay

Den populære podcast Mørkeland breder sig ud på et nyt format, podcast-værterne Camilla og Kristine medvirker i et nyt hybrid-format om uopklarede mord. Serien går i luften hos Dplay den 30. september 2020.

Krimiserien 'Ind i mørket' dykker ned i otte uopklarede danske drabssager, med Camilla og Kristine som fortællere, mens journalist og tidligere efterforsker Sebastian Richelsen forsøger at finde svar på de uafklarede spørgsmål. 

"Vi har lavet Mørkeland hver mandag i mere end to år, så da muligheden bød sig for at prøve noget nyt, var vi hurtige til at sige ja. Sagerne i ’Ind i mørket’ har det tilfælles, at det føles uretfærdigt og frustrerende, at de stadig er uopklarede efter så mange år. Nu har vi fundet ud af, at det godt kan lade sig gøre at finde frem til nye oplysninger i gamle sager - og forhåbentlig betyder den fornyede opmærksomhed også, at nogen derude får lyst til at stå frem med deres viden," fortæller Camilla og Kristine fra Mørkeland og fortsætter:

"Derudover er vi spændte på, hvordan formatet bliver modtaget, fordi det er en lidt anden måde at lave tv på. Vi er meget glade for resultatet og glæder os til at dele det."

Sebastian Richelsen undersøger de uopklarede drabssager med den erfaring, han har som tidligere efterforsker, og han er helt på linje med Mørkeland i håbet om at kunne finde nye oplysninger.

"Disse ældre, uopklarede sager er der ingen, som efterforsker i dag, så hvis vi ikke vender hver en sten igen, glider sagerne langsomt ud i glemslen og ind i mørket. Mit håb er, at der kan dukke ny viden op, når jeg mange år efter ser på sagerne med friske øjne. Måske sidder der nogen derude, som ved noget, de ikke havde lyst til at fortælle dengang," siger Sebastian Richelsen.

Ind i mørket har premiere på Discovery+ onsdag den 30. september.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce