Modern Warfare 2: Gameplay
Call of Duty vender tilbage med nyfortolkning af endnu en klassiker
Allerede tidligere på året blev det afsløret, at Activision vender tilbage til Call of Duty's Modern Warfare, med en nyfortolkning af Modern Warfare II.
Nu er det første gameplay fra spillet blevet offentliggjort.
Udviklerne Infinity Ward er tilbage ved styrepinden, og med MW2 bliver der fulgt direkte op på fortællingen fra Call of Duty: Modern Warfare 2019.
Det betyder et gensyn med den ikoniske indsatsstyrke Task Force 141 - Med Captain Price i spidsen.
Foruden single-player kampagnen kommer det nye CoD med en videreudviklet Special Ops co-op mode og selvfølgelig multiplayer.
Modern Warfare II udkommer til både PC og konsoller. Sammen med udgivelsen af det nye Call of Duty følger også Call of Duty: Warzone 2.0, der ifølge Activision udbredes i flere detaljer senere på året.