Gaming

Modern Warfare 2 er hurtigst sælgende Call of Duty nogensinde

MW2 har scoret 7,4 milliarder kroner på 10 dage!

Modern Warfare 2 er hurtigst sælgende Call of Duty nogensinde
Call of Duty: Modern Warfare II - Activision
Af Lars 8. november 2022

Med lidt over en uge til at Warzone 2.0 bliver tilgængeligt, har Activisions Call of Duty: Modern Warfare 2 slået adskillige rekorder.

Salgsmæssigt er spillet en kæmpe succes, og efter at have solgt for 800 millioner dollars på de første 3 dage, har Activision på bare 10 dage siden spillets udgivelse 28. oktober 2022, solgt for 1 milliard dollars – eller godt 7.440.000.000 kroner. Det er vanvittigt, og det gør Modern Warfare 2 til det hurtigst sælgende i hele Call of Duty-serien.

Call of Duty er tilbage – og efter den lidt sløje omgang i Vanguard i 2021, må det siges at være forfriskende. Salgstallene er selvfølgelig ikke ens betydende med, at det er et fantastisk spil – men der er ofte en stærk sammenhæng. Undertegnede har da allerede brugt adskillige timer i spillet, som dog stadig kun er en brøkdel af de 200 millioner timers spilletid, som Modern Warfare 2 Multiplayer indtil videre har genereret.

Spil bliver som alt andet dyrere og dyrere, men de omkring 465 kr for spillet er godt givet ud, hvis man er Call of Duty fan. Er man stadig i tvivl om spillet er det værd, og er mere til bare at fucke rundt med vennerne kan man jo vente til Warzone 2.0 som er gratis, og som udkommer 16.november 2022.         

 

PlayStation har lige udgivet et gratis, nyt Gran Turismo spil

Læs også: PlayStation har lige udgivet et gratis, nyt Gran Turismo spil

Italiens største gaming-museum åbner i Rom: GAMM fejrer videospillets kultur

Læs også: Italiens største gaming-museum åbner i Rom: GAMM fejrer videospillets kultur