Connery

Mobilvirus i omløb

En ny virus, der overfører sig selv via Bluetooth, tapper din telefon for strøm. Indtil videre er den fundet aktiv i 20 forskellige lande.

Mobilvirus i omløb
Det drejer sig om virussen Cabir, der går ind og tapper din telefon for strøm.

Mikko Hyppoenen fra det finske internetsikkerhedsfirma F-Secure, sagde i fredags at virusen er set i 20 forskellige lande, heriblandt USA, Kina og Rusland.

Det der får telefonen til at tabe strøm, er at virusen konstant leder efter andre enheder i nærheden og derved skaber vedvarende trafik på telefonen.

Virusen er programmeret til at overføre sig selv via den trådløse teknologi Bluetooth. Måden hvorpå den virker, er at den inficerede telefoner leder efter andre enheder på netværket og finder den en, sender den en forespørgsel om at lade sig forbinde. Hvis ejeren af den fundne telefon accepterer, sender den inficerede telefon virusen til anden telefon. Virusen kommer dog først ind på telefonen når modtageren vælger at acceptere at downloade en fil fra den inficerede telefon.

Virusen blev første gang opdaget i juni sidste år, men det er først nu at den for alvor spreder sig.

TeleGEIL.dk anbefaler aldrig at acceptere at modtage filer fra personer man ikke kender - hverken over mobiltelefonen eller computeren.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce