Connery

Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

"Superheltefilm siger mig bare ikke noget." For helvede. Nu gik det lige så godt.

“Superheltefilm siger mig bare ikke noget.” 

For helvede. Nu gik det lige så godt, tænkte jeg. Mener hun virkelig det? Tænkte jeg ved mig selv.

Sætningen faldt ikke ret længe inde i mit forhold, med min kæreste. Jeg troede ellers vi var forholdsvis kompatible. Faktisk forstod jeg det slet ikke. Jeg synes ellers det indtil da var gået ret godt. Hun havde praktisk talt set alle krigsfilm af nyere dato, var glad for den regulære actionbasker - og var også bekendt med Ringenes Herre-filmene, som jeg absolut forguder. 

“Nolans Dark Knight Trilogi? En enkel Marvel-film af nyere dato? Jamen hvad så med bare en lille X-Men film?” Nej. Nej, nej. Superheltefilm var ikke noget hun brugte tid på. Så hellere endnu en tung-træls svensk krimiserie eller Greys Anatomy for femte gang. 

Nå pyt, det er også fint at have nogle ting for sig selv.

Alligevel skete det, som jeg nok havde planlagt i en tid. Endelig og takket være det abnorme træden vande, som den seneste Corona-nedlukning af det danske land har medført, blev det alligevel tid til at rykke en omgang superheltefilm igennem. Jeg havde allerede varmet hende op med Dark Knight-trilogien over julen: Hun elskede den. Derfor regnede jeg også med, at det ville blive en smule op ad bakke, at starte op med Iron Man. Filmen er alt det, som Batman Begins overhovedet ikke er - Hollywood-superhelte smadder for fuld tryk, og uden en nævneværdig karakterudvikling at bide fast i. Men det var et spørgsmål om at bide de til tider frustrerende insta-story sessions under filmen i sig - for i sidste ende, i sidste ende, var jeg sikker på, at hun ville være omvendt. 

Derfor kastede jeg mig ud i en meget tilsigtet - og på nogle punkter mangelfuld - maraton, ud i MCU’s forunderlige verden - skræddersyet til hendes præferencer. 

Det der startede med en øredøvende ligegyldighed, endte i stor frustration - og jeg ser min mission som gennemført. Læs videre her, hvordan det gik til.

ANNONCE

Iron Man

I 2008 var Iron Man et seriøst stræk for Marvel, der heldigvis fik tilpas succes med at rulle en film ud, omkring deres, på tidspunktet, ret B-holds-agtige superhelt. 2008 Tony Stark var en anden mand, end den sammensatte karakter vi tænker på i dag - og jeg vidste at hun ikke ville være ubetinget fascineret af den ret egocentrerede, våbenhandlende playboy, der kun gennemgik en  meget begrænset udvikling i den første film - der dog tog de første spadestik til et større univers.

“Han er Marvel’s Bruce Wayne” lokkede jeg hende ind med - Batman vandt dog den første runde.

ANNONCE
Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Thor

“Ham dér Captain America ser fjollet ud,” var en af kommentarerne jeg tog til mig, da vi skulle køre gennem første fase af Marvel-film. “Hov er det Chris Hemsworth?” Alright, hun har en ting for Hemsworth. Vi kører den hurtige vej til den første Avengers-film. 

Thor viste sig at være et rigtigt godt valg.

Den ret vellykkede romance mellem Thor og Jane Foster hjalp stemningen godt på vej - det samme gjorde veltimede periodejokes… Og en Chris Hemsworth i bar overkrop.

“Jeg kan bedst lide Thor”, proklamerede hun da filmen var slut. “Er der flere med ham?” Okay - den hurtige vej til Thor 2. Let’s watch:

ANNONCE

The Avengers

Den første The Avengers film blev rykket frem i køen. Jeg var en smule nervøs for, at bruge for lang tid på at køre enkeltfilm igennem - Og den stadig manglende interesse for Captain America, var jeg sikker på ville dukke op senere - mens Iron Man 2 generelt er en dårlig film - og ikke gør meget for at avancere det samlede univers. 

I den første halve time af filmen, blev der pauset en del - for at give små minibiografier, eller proklamere: Det giver mening senere. 

Captain America: Patriotisk soldat fra 2. Verdenskrig, der fik superkræfter, smadrede nazister, og endte som en istap i 70 år. Kan godt lide at sige “I can do this all day”.

Natasha Romanoff. Kodenavn Black Widow. Lejemorder turned regeringsagent. Ingen kendte superkræfter, pissegod til at slås. Hammerlækker.

“The big guy? Uhh, skal hun hente Thor?!”

Øhm.

Bruce Banner og Hulk. Tænk på ham som en slags jekyll/hyde inkarnation. Han er klog indtil han bliver sjov. Vent og se. 

HawkEye - ligegyldig bueskytte på nuværende tidspunkt.

Vi nåede til rulleteksterne og jeg udbrød: “Are you not entertained?!” hendes svar: “Avengers er min yndlings Marvel-film!” Great succes.

ANNONCE

Thor: The Dark World

Videre til Thor 2. Ikke den bedste film i min optik. En rigtig god film i hendes. Hemsworth i bar mave igen. Mere romance.

“Thor er stadig min favorit”.

Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Iron Man 3

Karakterudviklingen som Tony Stark havde udvist i løbet af Avengers gav pote. Iron Man 3 var god - Romancen med Pepper Potts faldt i god jord. Tonys ping-pong med en lille faderløs dreng gav pote (Just you wait) - Og ved udgangen af filmen stod der pludselig 50/50 mellem Thor og Tony Stark. Who would have thought?

“Næste film!” lød det fra den anden ende af sofaen, næsten som Thor der netop havde tømt en fadøl. 

Okay, men nu prøver vi noget helt andet. 

ANNONCE

Guardians of the Galaxy

“Hov, det er ham!” (En sætning jeg ofte hører, når hun genkender en skuespiller, og konsekvent aldrig husker navnene på).

En tur til det ydre rum, havde jeg forventet større udfordring på. Star Wars siger hende ikke noget. Guardians gik over al forventning. Den gode team-spirit der i filmen er godt hjulpet på vej med et legendarisk soundtrack og et jævnt lag humor, var et godt afbræk. Selvom hun ikke havde nogen anelse om, hvordan de her underlige karakterer, har noget at gøre med Marvel.

ANNONCE

Avengers: Age of Ultron

“Uh, en Avengers film igen! Jeg kan godt lide dem, hvor de alle er samlet. Ham Captain America er ret sej, men Tony er sejest!”

Ved filmens slutning: “Puh, det var meget action…” 

Honey, hvordan har du det med Paul Rudd? 

ANNONCE

Ant-Man

Ah ja, Ant-Man. I min optik den tredje-sløjeste intro-film i Marvel-universet. 

I hendes optik: En ret sjov film, der ud over Paul Rudd også bød på “Ham der!”, “åh, hende der” og “haha, det er ham der”. Henholdsvis Michael Douglas, Evangeline Lily og Michael Peña. 

ANNONCE
Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Captain America: Civil War

“Klar til en mini-avengers?”
 “Øhh ja, men hvad mener du”
lød det spørgende. 
“Du skal se din første Captain America-film, men det er ikke rigtig en Captain America-film.”
“Okay, if you say so”. 

"Hvem er ham der? Cat-Man? (Black Panthers første scene) Nååå, er det ham der døde? Har han sin egen film også?"

“Hov! Se, det er Ant-Man… Hvem er det? Peter.. Parker? Er det Spider-Man? Er Spider-Man Marvel?! (Indsæt eksploderende hoved emoji)...

En tilfredsstillende afslutning på tredje stretch i vores maraton.

ANNONCE

Thor: Ragnarok

Efter at være stillet klar, at hun stod overfor intet mindre end fire film, inden den næste Avengers, var det Thor der endte som førstevalg. Et valg der gav god mening, da hun også stillede sig undrende overfor Thor og Hulks fravær i Civil War. 

Personligt havde jeg høje forventninger til modtagelsen af den tredje, og efter min mening bedste, installation af tordengudens solofilm. Det meget spacy og udfordrende script, og ingen Jane Foster-romance, var mevirkende til en lidt mindre entusiastisk maraton-partner, end jeg havde forventet. Helt galt gik det, da Chris Hemsworth en tredjedel inde i filmen blev klippet korthåret… Stemingen gik lidt op igen, da Idris Elba pludselig dukkede op som Heimdal. Valhalla-delen af historien trak mest i hende - og fred være med det. 

“Kan vi ikke snart se noget med Iron-Man?” Mjoo.

ANNONCE

Spider-Man: Homecoming

“Se! Der er Iron-Man!” skyndte jeg at råbe, i de flygtige klip hvor Robert Downey Jr. gæster Tom Hollands første solofilm i Marvel/Sony universet. Det skulle dog vise sig, at de teen-glade high school vibes fangede hende ret godt - og at Michael Keatons skurkerolle som The Vulture virkede exceptionelt godt. “Åh, han er en friendly neighbourhood Spider-Man? Men er han en Avengers eller ej?”

ANNONCE

Black Panther

Black Panther var ikke et hårdt salg. “Den næste film vi skal se har fået Oscars for: Bedste scenografi, bedste musik, bedste kostumer… Og den har også været nomineret til årets bedste film.”

Hun var game. Vi havde 100% nået point of no return. Projekt MCU, on track.

“Hov, er det ikke?” og “Det er ham!”, hjalp også godt på underholdningen. Og jo, det var da også Andy Serkis og Martin Freeman, henholdsvis Gollum og Bilbo fra Peter Jacksons filmuniverser. 

ANNONCE

Doctor Strange

“Gud det er ham!”, sagt om Benedict Cumberbatch. 
Doctor Strange gled ikke helt så let som de forrige to film. Men den var ikke dårlig - og meget vigtig, forsikrede jeg hende om, for hendes forståelse af de næste Avengers-film. Og så var den ged barberet.

ANNONCE
Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Guardians of the Galaxy 2

En ny tur til galaksens udkant var denne gang mere velkommen. Ovenpå eskapaderne i Avengers og forventningen om flere håbløse jokes fra Drax, virkede Guardians of the Galaxy 2 endnu bedre end første installation. 

Drax' konstante kommentarer om Mantis’ “hæslige” udseende fungerer stadig, og Awesome Mix Vol. 2 er næsten i samme liga som det første. En fantastisk musiklektion. 

ANNONCE

Avengers: Infinity War

We’re going in for the final stretch.

Med flere superhelte end hidtil, skulle Infinity War vise sig at få begejstringen helt i top - de umage team-ups mellem Thor og Rocket, og alle de andre, var en god dynamik. 
Jeg husker selv fornemmelsen af fortvivlelse jeg sad med, efter afslutningen på denne film. Infinity snap. Oh snap! Hvordan skal det lige ende?

“Vi har lige et par film vi skal se, inden du får lov at se opfølgeren til Infinity War”...

ANNONCE

Captain Marvel

Det var med en vis spænding, at skulle præsentere Captain Marvel. Jeg var selv ikke vild med denne film, da den udkom - men har læst mange steder, at kvinder er helt pjattede med den girl power-forcerende superheltefilm. Uden at briefe hende yderligere kørte vi filmen igennem. 90’er referencerne gik rigtig godt igennem - men helhedsindtrykket var, at filmen virkede mindre sammensat, end mange andre vi havde været igennem. Tilfreds med, at jeg ikke var den eneste af os to, der havde den mening, gik vi hastigt videre.

ANNONCE
Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Captain America

Vel vidende at slutningen af Endgame kræver et mere indgående kendskab til Captain America, end hun på det aktuelle tidspunkt havde, virkede det oplagt at snuppe en “prequel” mere, og ovenpå niveauet fra Captain Marvel, en god idé at tage Cap A. efter og ikke før. 

Chris Evans portrættering af en splejset Steven Rogers er stadig god, men animationsteknikken der har været benyttet, har ikke haft det helt fantastisk af årene der er gået siden da. “De har sat hans hoved på en anden krop”

Vi nåede her et punkt, hvor Cap var spændende nok at udforske, og det meget krigstunge plot faldt i god jord. Et bedre kendskab til Peggy Carter, kaptajnens gamle flamme, var også vel modtaget. Moving on.

ANNONCE

Ant-Man and The Wasp

Hele showet med at formindske og forstørre både personer og objekter er helt tydeligt taget til et nyt niveau i opfølgeren til Ant-Man. Og det gør faktisk også filmen til et godt gensyn. Man opdager hele tiden nye sjove referencer i de ret unikke rekvisitter.

De store hits i denne film kunne sammenkoges til Scott Langs mere udpenslede forhold til datteren - og The Wasp som en bad-ass superheltinde, der ofte har det sidste ord overfor Ant-Man. Den store sammenhæng til Infinity War, der dukker op i mid-credit scenen, var et seriøst mic-drop, og vi var for alvor klar til en ny runde Avengers. 

ANNONCE

Avengers Endgame

Den æra-afsluttende superheltefilm som Endgame udgør, er en af mine yndlingsfilm. Ikke for sig selv, for den kræver et indgående kendskab til alle de deltagende Marvel-karakterer. Men nu var vi der endelig. Ved kulminationen af min masterplan. 

Filmen rullede afsted med adskillige holy shit øjeblikke. Og netop, da alt så sortest ud og Thanos hær hamrede løs på et lille team af tilbageværende Avengers, dukkede Doctor Strange portalerne op. Det samme gjorde et overrasket glædesudtryk i ansigtet på min kæreste, som jeg ikke lige glemmer igen med det samme.

Filmen rullede videre, og pludselig opstod der en halvklemt stemning. Tony Stark? Captain America?

Endgame ovre. Tårer tørret af kinden. 

“Jeg er faktisk lidt sur på dig.” lyder det fra hende. “Det er sgu da hårdt. Er der ikke flere film med Iron Man? Kommer han slet ikke tilbage?” Nej. Det er slut.

Skal vi se Spider-Man? Nej, det skulle vi ikke. Hun gik i seng.

ANNONCE
Mit Marvel-maraton med en kæreste der ikke magtede superheltefilm

Den efterfølgende dag ved under morgenmaden, lød det fra hende: “Jeg har stadig ikke glemt, at du fik mig til at se den film…” Jeg grinte lidt. 

Hen på aftenen lød det pludselig: “Skal vi se Spider-Man eller hvad?” 

Spider-Man: Far From Home

Den seneste Marvel-film byder på ikke så få stikpiller til Iron-Man, og Peter Parker er lige dele fortabt teenager og forsmået superhelt - men filmen ender på en high-note, og giver en smule ro til den tilbagestående mentee, som forgudede Tony Stark. Det samme gjorde vores Marvel-maraton. 

“Kommer der flere Marvel-film?” lød det forventningsfuldt.

På fredag skal vi se WandaVision. Superhelteserier er nemlig også noget, der siger hende noget nu. Great succes. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce