Mit [Grufulde] Møde Med Danmarks Reality-TV Stjerner

Den foruroligende historie om mit møde med toppen af dansk Reality-TV.

Skrevet af Lasse Madsen

| Verden og Oplevelser
| 4,8K

Mit [Grufulde] Møde Med Danmarks Reality-TV Stjerner

Før du læser videre er der tre ting du skal vide.

Følgende historie er fiktiv.
Jeg er muligvis sindssyg.
2 er mest relevant.

Jeg modtog en e-mail fra Jakob, vores chefredaktør, hvor der i emnefeltet stod: ”Jeg har den perfekte i-marken-opgave til dig!”
En million tanker strømmede igennem mit hoved. Hvad kunne denne opgave dog være?
- Givet at Connery har sendt sine skribenter igennem lidt af hvert, fra at anmelde sprut til at prøve en luder, var jeg naturligvis enormt spændt på, hvad denne opgave kunne indeholde.

Jeg åbnede med hast e-mailen og læste:

Det her bliver vildere end nogensinde før!
Denne opgave bliver Connerys Citizen Kane!
Folket vil snakke om denne opgave i årtier. Du vil blive badet i berømmelse og din persona vil blive udødeliggjort for evigt.
Hele verden vil stoppe og prise dig for dit arbejde her.
..
Vi har eksklusivt skaffet dig et interview med toppen af Danmarks…. reality stjerner!

Jeg læste den igennem et par gange før jeg fik fattet mig, og sendte min respons:

Du laver sjov ikke?

Jakob vendte næsten med det samme tilbage med svaret:

Du kan takke mig senere.

ANNONCE

Hvilket jeg gjorde..

De efterfølgende e-mails, der blev sendt har jeg valgt ikke at kopiere over her, givet deres ekstreme brug af vulgære skældsord.
Men den korte version er, at jeg kort tid efter befandt mig i et S-tog på vej ind til København, nærmere betegnet diskoteket Celsius.

På Celcius skulle jeg møde ”toppen” af reality-stjerner. Min totale mangel på respekt overfor disse mennesker - og i denne forbindelse også Jakob, og i forlængelse af ham, også Connery.dk - betød at jeg på ingen måde havde planlagt nogen spørgsmål.

Jeg ankommer til Celsius, der i dagslys ligner alle de andre facader, der omringer dette nu-et-minde-der-vil-jage-mig-for-evigt-i-mine-drømme sted.
Jeg træder ind af døren hvor jeg med det samme bliver mødt af Sidney Lee. Han er tydeligvis påvirket af, hvad jeg gætter på er en blanding af Cult Shaker og ren sukker (han bar faktisk rundt på 2 kilo sukker og en ske).

”Hey mand,” råber Sidney så højt, at mine øre er ved at sprænge.

”Hvorfor helvede råber du af mig, der er ingen musik eller andet støjende, jeg kan sagtens høre dig.” svarer jeg i en mere rolig tone.

”Hvad?"” råber Sidney igen, om end muligt højere denne gang.

”Glem det. Jeg er her for at lave et interview med dig og... hvor er de andre?”, spørger jeg undrende, og tager en slurk af den håndvarme Cult Shaker, Sidney har placeret i min hånd.

”Vil du se mit værelse?”, spørger Sidney.

”Egentlig ikke og hvad mener du med værelse? Hvor er de andre henne?”

Sidney Lee griber fat i mig og trækker mig – mod min vilje – henover dansegulvet. Han skubber på et spejl, der åbner en hemmelig dør, og fører mig ind til et mørkt værelse.

”Hvad fanden er det her for noget! Sæt mig ned!” råber jeg, stadig i armene på Sidney Lee.

”Det er mit værelse” siger Sidney i en mildere tone end før, og sætter mig ned i en sofa”

ANNONCE

Originalt var denne sofa hvid

”Vent, hvad? Du bor her?” spørger jeg. Selvom svaret giver sig selv. Dette værelse er fyldt med spillemaskiner, pizzabakker og klichéfyldte souvenirs fra USA.

Sidney svarer ikke. Han begynder et spil Pacman på sin arkademaskine.
Jeg er rædselsslagen for hvad han kan finde på, når spillet stopper. Hans størrelse gør ham til den perfekte muskelmand.

Jeg bevæger mig så stille som muligt rundt i værelset, i håbet om at finde en udgang. Jeg falder pludselig igennem en lille lem og ned af nogle trapper... slemt forslået.

Jeg hører stemmer i det fjerne.. det... det lyder engelsk. ”… As the builders say, the larger stones do not lie well without the lesser”.. Der er nogen der citerer Plato. Hvad fuck foregår der her, tænker jeg...
Stemmerne slår over i dansk og jeg hører lyden af træklodser, der banker mod en træplade.. ”Skakmat” råber en bekendt stemme.

Jeg runder et hjørne i den mørke grotte jeg befinder mig i, og får øje på den homoseksuelle Gustav fra det dér program med lækker og love. Han spiller skak med en kvinde, jeg ikke kan se ansigtet på, men stemmen er bekendt. Kvinden citerer Oscar Wilde efter hvert et træk... naturligvis! Stemmen tilhører den unge mor Malou Stella.

”Jeg kan ikke vente til vi er færdige med denne mission. Jeg er godt nok træt af at spille den her flabede bøsse,” siger Gustav med total mangel på hans ellers velkendte bøsse-accent.

”Du er træt? Jeg har skulle holde de skide unger ud i flere år nu!”, udbryder Malou Stella i vrede.

Jeg er mildest talt forvirret. Men inden jeg når at vende det hele rundt i hovedet, bliver jeg løftet op i min krave.

Det er Sidney Lee. Han har fundet mig, og han er vred.

”Du slem mand” råber han, mens en blanding af vådt sukker og Cult Shaker flyver ud af munden på ham.

ANNONCE

Det var det værste bad nogensinde.

Sidney fører mig ind i et stort rum, hvor han binder mig til en køkkenstol, ødelægger min trøje og klipper mit hår.

”Hvad fanden foregår der” skriger jeg i - mandelig - smerte.

”Velkommen”, siger en kvindelig stemme bag mig.

”Hvem der? Hvorfor gør I det her imod mig, jeg skulle bare lave et kort indslag om reality tumper”, skriger jeg – mandligt - i frygt.

Stolen jeg er bundet til drejer hurtigt rundt, og jeg er nu ansigt til ansigt med Paradise Amalie.

”Dig!”, udbryder jeg forbløffet.

”Du skulle ikke være kommet her. Havde du bare holdt dig væk var dette ikke nødvendigt”, hvisker hun.

”Jeg kom bare for at lave et interview. Jeg ved slet ikke hvad dette her er”, fremstammer jeg med – mandlige - tårer i øjnene.

”Vi er blot ydmyge tjenere af højere magter. Sendt her for at fordumme Danmark tilbage til hulemandsniveau. Med hjælp fra vores medsammensvorne på forskellige tv-kanaler har vi infiltreret hele Danmark. Vi vil ikke stoppe før Danmark går til grunde!”, siger hun efterfulgt af et grusomt grin.

”Men hvorfor?” spørger jeg med en rungende håbløshed i stemmen.

”Nok snak! Nu til den store finale. Et spil russisk roulette. Fordi det er hvad russisk roulette er. Ikke tøj. Det ved jeg.”

Amalie tømmer pistolens kammer på gulvet, samler en enkelt patron op, sætter den i kammeret, fører pistolen op til sit ansigt... og trykker af.

Jeg vil ikke gå i detaljer med det grafiske billede af, hvad der sker når man ikke drejer kammeret rundt inden man trykker af, men.. bang, splat.

Jeg får vristet mig fri af køkkenstolen, lister mig ud af den gudsforladte grotte og blokerer døren jeg kommer ud af. Jeg begynder at gå væk derfra med hastige skridt, og hører pludselig et kæmpe "BOOOM!". Jeg mærker trykbølgen i ryggen idet himlen over mig lyser op stykker af træ, metal og Cult Shakers falder ned omkring mig.

Jeg går videre, uden at se mig tilbage...

ANNONCE