Connery

Mission: Impossible - Ghost Protocol, er action når det er bedst

Ethan Hunt og hans hold bliver sat på deres mest umulige mission til dato.

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvs faktor og info:
Drengerøvs faktor: 100%
 
Teknisk information:
Original titel: Mission: Impossible - Ghost Protocol
USA, 2011
Instruktør: Brad Bird
Medv.: Tom Cruise, Paula Patton, Jeremy Renner, Simon Pegg og Michael Nyqvist
Genre: Action/Eventyr/Thriller
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 133 min
Bio premiere: 26. januar 2012
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Mission: Impossible serien har en særligt plads i mit hjerte. I 1996 optog Tom Cruise og instruktøren Brian De Palma den først Mission: Impossible film i Prag. Samme år besøgte jeg første gang denne smukke tjekkiske by og så sidenhen filmen, hvor jeg til stor begejstring opdagede at handlingen foregik alle de samme steder, hvor jeg netop selv havde været.

10 år senere besøgte jeg Prag igen, og forelskede mig atter i byen og drømte om at bo der en dag. Drømmen blev til virkelighed I 2010, hvor jeg flyttede til Prag. Samme år vendte Tom Cruise også tilbage til Prag for at optage en ny Mission: Impossible film. Hvorfor fortæller jeg jer det? Hey, I’m just trying to make this shit a little personal. Men fordi at dele af den nye film også er filmet i Prag, og jeg siden er flyttet hjem igen, da min mission dér også var impossible, er det som om ringen er fuldendt.

Det var en lille forhistorie og en filosofisk indgangsvinkel til anmeldelsen af den 4. film i rækken.
ANNONCE
United International Pictures - Mission: Impossible - Ghost Protocol, er action når det er bedst United International Pictures
Det er 6 år siden, vi sidst så noget til Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans hold af agenter, og der er kommet nye boller på suppen siden da. Ikke mindst fordi filmens nye instruktør, Brad Bird, aldrig har lavet en ”live actionfilm” før. Han har derimod stået bag Pixars to fabelagtige animationsfilm De Utrolige og Ratatouille. Ikke desto mindre har Brad gjort et fantastisk stykke arbejde, og har måske skabt den bedste film i serien (som filmfanatiker sværger jeg nu mest til den første film).
ANNONCE
United International Pictures - Mission: Impossible - Ghost Protocol, er action når det er bedst United International Pictures
Ethan og hans hold; Computernørden Benji Dunn (Simon Pegg), den seje agent Jane Carter (Paula Patton) og den mystiske analytiker William Brandt (Jeremy Renner) bliver beskyldt for at være terrorister og at have sprunget den russiske bydel Kreml i luften, men i virkeligheden er det en atomekstremist Kurt Hendricks (Michael Nyqvist), der står bag. Han bruger nemlig eksplosionen som afledningsmanøvre for at få fat i nogle tophemmelige affyringskoder til et atommissil.

Hendricks mener nemlig, at den eneste måde at skabe fred på jorden er ved at starte den ultimative krig - en krig der vil udslette jordens befolkning, der så er tvunget til at starte forfra, som Adam og Eva. Hunt og hans hold må derfor gå under jorden og tage på deres egen personlig mission, for at rense deres navne og forhindrer Henricks i at tilintetgøre verdenen. Det er i sandhed en Mission: impossible, men lur mig og Hunt og hans hold ikke klarer det alligevel…
ANNONCE
United International Pictures - Mission: Impossible - Ghost Protocol, er action når det er bedst United International Pictures
Instruktøren, Brad Bird, har forsøgt at ramme en lettere tone end i de foregående film. Dermed ikke sagt at der ikke er noget action, for det er der masser af, men humoren er væsentligt mere fremtrædende end i de 3 foregående film, og det gør virkelig en forskel. Birds mål var at lave en af den slags actionfilm, som han selv er fan af.

Her iblandt Indiana Jones: Jagten på den forsvundne skat og Die Hard filmene, hvor der er masser af action og suspense og karakterne er i centrum - og hvor humoren er med til at give publikum en tiltrængt pause fra de nervepirrende action sekvenserne.
ANNONCE
United International Pictures - Mission: Impossible - Ghost Protocol, er action når det er bedst United International Pictures
Det er i den grad lykkedes. Tempoet, kemien, humoren, actionen. Alt er perfekt! Mission: Impossible - Ghost Protocol er som en 2 timer lang rutsjebane tur, hvor man griner og gyser på samme tid. Tom Cruise udfører selv sine vilde stunts i filmen, og i disse computer effekt tider giver det filmen en ekstra dimension af virkelighed når man ved, at manden rent faktisk har hængt 300 meter over jorden i en arm.

Her kan ingen anden skuespiller i Hollywood være med, og af den grund er Thomas Cruise Mapother IV verdens største action stjerne! Det bliver ikke mere drengerøvsagtigt end Mission: Impossible - Ghost Protocol.

Din mission, hvis du vælger at acceptere den: Skynd dig i biografen og se filmen! Denne anmeldelse vil selvdestruere om fem sekunder…
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce