Film
Mission: Impossible – Fallout [Anmeldelse]
MI:6 er den perfekte sommer blockbuster!
Mission: Impossible – Fallout – Trailer
Paramount Pictures
Get your Cruis-e-fix
To år efter Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans MFI hold fangede den britiske terrorist og anarkist Solomon Lane (Sean Harris), lurer resterne af syndikatet stadig. En udspringsgruppe der kalder sig ”Apostlene”, truer med at springe 3 atombomber i luften, med mindre CIA overleverer Lane til dem. Hunt, IT-eksperten Benji Dunn (Simon Pegg) og hackeren Luther Stickell (Ving Rhames) må derfor tage til Berlin, for at købe tre stjålne plutoniumkerner fra en gruppe russiske terrorister, før Apostlene får fingrene i det. Men missionen fejler og plutoniummet falder i de forkerte hænder.
Paramount Pictures
The Big Guns
Derfor må Hunt og co. tage til Paris, for at kidnappe Solomon Lane, inden våbenhandleren The White Widow (Vanessa Kirby) indgår en bytteaftale med Apostlene. Denne gang får de hjælp fra CIA-agenten August Walker (Henry Cavill), der i dén grad spiller med musklerne. Missionen er farligere og mere personlig end nogensinde, men spørgsmålet er om den også er umulig…?
Paramount Pictures
BFF’S
Fallout er en fortsættelse af Rogue Nation fra 2015. Skurken er den samme og derfor var det også en naturligt at instruktøren Christopher McQuarrie endnu en gang var bag roret. Traditionen har ellers været at en ny instruktør kom på til hver film, men Cruise og McQuarrie er efter sigende perlevenner og har arbejdet sammen flere gange, så McQuarrie accepterede missionen endnu en gang og det har vist sig at give pote.
Paramount Pictures
Alle gode gange 6
Fallout er måske den stærkeste film i serien. Historien er bedre end Rogue Nation og action sekvenserne imponerer som aldrig før. Fallout er også den M:I film, der har haft den bedste åbningsweekend hele $153.5 millioner på verdens plan, så det synes ikke umuligt, at vi snart ser Ethan Hunt og Co igen…
Paramount Pictures
I can see your HALO
Traditionen tro bliver stuntsne også vildere og vildere for hvert nye afsnit af MI franchisen. Denne gang er show-stopperen et såkaldt HALO (high altitude low opening) udspring fra 35,000 fods højde. Et yderst farligt og ufatteligt imponerende stunt, som 56-årige Cruise trænede et helt år på, op til udførelsen. RESPEKT!
Drengerøvsfaktor: 100%
Teknisk information:
Original titel: Mission: Impossible – Fallout
Land: USA, 2018
Instruktør: Christopher McQuarrie
Medv.: Tom Cruise, Henry Cavill, Simon Pegg, Ving Rhames, Sean Harris, Rebecca Ferguson, Angela Bassett, Alec Baldwin, Vanessa Kirby, Michelle Monaghan, Wes Bentley og Caspar Phillipson
Genre: Action/Adventure/Thriller
Billedformat: 2.35:1/IMAX
Lyd: Auro 11.1/DTS (DTS: X)/Dolby Digital/Dolby Atmos/Dolby Surround 7.1/IMAX 6-Track/12-Track Digital Sound/Sonics-DDP
Spilletid: 147 min
Dansk bio premiere: 2. august 2018
Distributør: United International Pictures
Her han du se, hvordan stuntet blev til: