Magasinet M!

Miss Felicity guider dig til at sende din kvinde i orgasmehimlen



Kære mand

Drømmer du om at give din udkårne en erotisk oplevelse ud over det sædvanlige? Ved at læse denne artikel kommer du et skridt tættere på at gøre netop dette. Her får du nemlig gode råd til at sende din kvinde i orgasmehimlen. Jeg – Miss Felicity – ved, hvad der virker, fordi jeg selv er en ung kvinde, som gennem livet har haft mange forskellige og intense orgasmer. Derudover er jeg sexblogger hos Miss Grey, hvor jeg skriver om mine erfaringer og holdninger til sex og parforhold.

Med denne guide deler jeg altså ud af mine personlige erfaringer i forhold til at give din drømmekvinde hendes livs bedste orgasme. Jeg har været sammen med en masse forskellige mænd, og de af dem, der har fået mig til at vride mig og skrige af nydelse har haft en række ting til fælles, som jeg har tænkt mig at afsløre i denne artikel.

Så hvad venter vi på? Hvis jeg ikke tager meget fejl, er du spændt på at finde ud af, hvilke tricks jeg har til dig i denne guide.

ANNONCE

Sådan giver du din kvinde hendes livs bedste orgasme  

Denne guide er en del af en artikelserie jeg skriver her på Connery under temaet: ”Sådan tilfredsstiller du din kvinde”. Jeg tror hurtigt, vi kan blive enige om, at noget af det mest tilfredsstillende ved sex er orgasmen. Med disse simple tips får du chancen for at give kvinden i dit liv den bedste af slagsen.  

ANNONCE

Hav styr på hendes erogene zoner: Jeg er ikke i tvivl om, at du har de grundlæggende principper på plads, når det kommer til kvindens følsomme områder. Men kender du hendes helt svage punkter, som ikke er placeret de mest oplagte steder? Kvinden har nemlig mange erogene zoner spredt over hele kroppen. Du kan altså med fordel gå på opdagelse efter hendes magiske knap(per) ved at kysse og kæle for hele hendes krop. Brug omkring et par minutter i hver udvalgt zone for at finde ud af, hvad der tænder din kvinde.

ANNONCE

Vælg de rigtige sexstillinger: Sæt hendes nydelse i fokus ved at vælge nogle sexstillinger, hvor du eller hun kan komme til at stimulere klitoris samtidig med, at du boller hende. Langt de fleste kvinder har nemlig brug for klitorisstimulering under sex for at få orgasme. Her kan jeg varmt anbefale doggy-style eller skeen.

ANNONCE

Vær tålmodig: Rejsen til orgasmehimlen er ikke en sprint, men et maraton. Det kan tage op til 45 minutter, før kvinden får orgasme under sex. Derfor nytter det ikke noget, at du er færdig på 10 minutter. Giv dig god tid og undgå at skifte for meget. Hun kan være lige ved at være der, men idet I skifter stilling eller tempo, starter processen helt forfra.

ANNONCE

Få hende ud af hovedet og ned i kroppen: Sørg for at timingen er rigtig, så der ikke er noget, der forstyrrer hende. Hvis hun stresser over tøjvask eller arbejde, er hendes tanker et helt andet sted under sex, hvilket gør, at hun aldrig kommer – uanset hvor hårdt du prøver.

ANNONCE

Så mand - kend din kvinde og sørg for, hun er tilstede i nuet. God fornøjelse. Hvis du har spørgsmål til mig, kan du altid gå ind på Miss Grey på min blog og kommentere på mine indlæg eller sende en mail til mig på [email protected]

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce