Emne artikler
Miniguide til kryptovaluta [2017]
Bliv klog(ere) med 3 minutters læsning.
Forventer du en dybdegående analyse af de forskellige valutaer (der er over 850!) eller gode råd til, hvilken valuta du skal investerei , så skal du vente til næste afsnit i vores føljeton.
I denne artikel danner du et kort overblik over wallets, valutaer og ICOs, og hvilke markedspladser du kan købe dem.
Ligesom ved alle andre former for investeringer er det nødvendigt, at du er indforstået med, at det er et risikabelt foretagende.
Ingen investering er skudsikker, og du kan ende med at miste det hele hurtigere end en Fernet-brandert på Copenhagen Casino.
Hvorfor overhovedet gå op i det?
Bitcoin blev grundlagt i 2009 og repræsenterede verdens første decentraliserede valuta.
I et senere indslag kommer vi ind på hvad en decentraliseret valuta er for en størrelse, og om det er noget, vi skal fejre eller frygte.
Således er Bitcoin den ældste kryptovaluta, og for en lille uges tid siden nåede værdien op på svimlende $4.500 (28.209 kroner).
Det er vildt at tænke på, at den for blot et halvt år siden var $900 (5.641 kroner).
Som tidligere nævnt er det over 850 forskellige kryptovalutaer.
Det betyder, at Bitcoin langt fra er den eneste mulighed for at tjene penge på investering.
CoinMarketCap har et glimrende overblik over dem og deres markedsværdi.
Har du en pung?
Ligesom i den virkelige verden er det no money, no funny – og hvor holder du dine penge?
I en pung.
Det er ikke anderledes, når det gælder kryptovaluta.
Der findes to slags wallets:
Hardware wallets og software wallets.
Hardware wallets er i bund og grund en USB, der tilbyder forskellige grader af sikkerhed.
Dette er oftest den sikreste metode at opbevare kryptovaluta.
Software wallets er den anden metode til opbevaring. Der findes mange udbydere.
Her er et par forskellige til at starte med:
- Blockchain
- Electrium
- Gemini
Hvad skal du købe?
Mulighederne er mange, og hver valuta har sit eget formål.
Hvor nogle er særlig anvendelige i programmeringsøjemed, er andre geniale til brug i smarte kontrakter.
Men mere om det næste gang.
The Next Web har angivet disse som deres foretrukne valutaer:
- Bitcoin
- Ethereum
- Litecoin
- Bitcoin Cash
- Siacoin
Siacoin aldeles interessant, da det er kryptovaluta i form af opbevaring i skyen, og det er ikke noget jeg er stødt på før.
Om det også er en god investering må tiden vise.
Udover CoinMarketCap er World Coin Index også et glimrende sted at holde sig opdateret på valutaernes værdi.
Men hvad fanden er en ICO?
ICO står for 'initial coin offering' og er et langt mere risikabelt foretagende.
Det er en ny måde for startups at rejse kapital, og derfor er det meget svært at manøvrere i dette farvand.
Hvis virksomheden går konkurs er værdien = 0.
Men hvis det pludselig tager fart… Du kan se, hvor jeg er på vej hen.
Gode steder at blive klogere på ICOs er:
- Coin Schedule – giver en analyse af nuværende og kommende ICOs.
- Smith and Crown
- ICO List – giver et overblik og de tilgængelige ICOs på markedet.
Hvor kan jeg købe alle de her ting?
Nu hvor vi har skøjtet rundt i de forskellige ting, du kan smide i din pung, er vi nu endelig nået til markedspladserne.
Alt efter hvad og hvordan du vil investere, er der forskellige muligheder.
Kryptovaluta kan købes eller investeres i via en børs, og de kan også købes direkte af en person, der er i besiddelse af dem.
Træd varsomt og god fornøjelse på børserne:
- Better Coins – den danske
- Kraken – den anerkendte
- Buy Bitcoin Worldwide – overblik over lande-specifik information om børserne.
Førstnævnte har desuden en podcast og informativ blog, hvor kryptovalutainteresserede kan lære mere om den til tider komplicerede verden af Bitcoin, blockchain og alt andet der rører sig i dette felt.
Happy shopping
Nu har du et kort gennemgang af valutaer, ICOs og markedspladser og således er der oprettet et fundament, hvorfra du kan sejle ud i farvandet og lege med kryptovaluta.
Du kan i fremtiden se frem til et mere dybdegående indblik i de enkelte kryptovaluta og eventuelt en konkret how-to guide til at investere.
Mens du venter kan du læse mere om kryptovaluta her.