Connery

Millennials har mindre sex end tidligere generationer

Har datingapps gjort det nemmere eller sværere at score?

Ungdommen er mere promiskuøs end nogensinde?

Det er hvertfald hvad man kunne forestille sig i forbindelse med den øgede tilgængelighed af seksuelle partnere via Tinder, Bumble og de andre datingapps.
Studier peger dog i den modsatte retning.

Der er blevet skrevet mange artikler og emnestykker om generation Ys (dem der er født i 80'erne og frem til midt 90'erne) spirende løssluppenhed omkring sex. Om at datingapps og den manglende intimitet har ledet til en kultur, hvor man kun finder sammen for at knalde og så er det 'Goodbye Charlie' igen - om at generationen har byttet romantik ud med kønssygdomme. Men det er langt fra tilfældet... Et amerikansk studie peger i den anden retning.

90'er generationen har mindre sex end deres forgængere.

Psykologen Jean Twenge har i det videnskabelige tidsskrift Archives of Sexual Behaviour udgivet en afhandling, der tackler emnet og det tyder på at unge ikke er så optaget af sex, som man skulle tro.
Twenges er bl.a. baseret på en rundspørge med 26.707 amerikaner fordelt på køn, geografiske placering og  hudfarve.

Blandt de adspurgte oplyste 15% af de unge mellem 20-24 år, at de ikke har haft nogle seksuelle partnere siden de fyldte 18. Tredive år tidligere var det tal nede på 6%.
Twenge og hendes medforfattere, Ryne Sherman & Brooke Wells, observerede også nogle interessante tendenser. Kvinder havde en tendens til at være mere seksuelt inaktive end mænd, hvide mere end sorte, dem der ikke gik på en videregående uddannelse kontra dem der gjorde og dem der boede i den østlige del af USA i forhold til dem der boede i den vestlige del.

Så hvis du ønsker at have mere sex betyder det for dig, at du skal være en sort mand fra Californien eller nærområderne og desuden gå på college. Hvis du har dækket de baser, så ønsker jeg dig blot god fornøjelse med at lave hovedspring. 

Hvis vi skulle sige noget mere brugbart om undersøgelsen, må det være at det umiddelbart lader til, at teknologien har den modsatte effekt på unge mennesker. 
Twenge mistænker, at det skyldes at de unge bruger så meget tid på online, at de har færre fysiske interaktioner og derfor har mindre sex.

Hvis man sammenligner med kvinder fra 60'erne, er der sket en fordobling i antallet af seksuelt inaktive kvinder... Okay, bare rolig. Tallet dækker kun over 5,4 procent af kvinderne fra Generation Y.

Om tallet er det samme for unge i Danmark er svært at sige.
Kan ungdommens mentalitet indkapsles i et citat fra en af de store danske poeter? 
"Hvis du ikke snapper nøgen, er du spild af data." - Sivas
 

Hvad tænker I?
Leder ungdommen kun efter engangsknald?
Er vi en generation, der har lagt langvarige forhold på hylden?

ANNONCE
Del

Seneste nyt