Events
Miley Cyrus og 24 andre kunstnere annonceret til Tinderbox
Tinderbox har nu fuldendt 2019-programmet
Tinderbox har i dag annonceret Miley Cyrus som hovednavn, og sammen med 24 andre kunstnere, er programmet for 2019 nu på plads.
Det betyder at festivalen i år får besøg af en perlerække af verdensnavne, der foruden Miley også byder på Swedish House Mafia, Neil Young, A$AP Rocky, Lil Uzi Vert, Lana Del Rey, Macklemore, The Chainsmokers og mange flere.
Om bookingen fortæller festivalens talsmand John Fogde: "Vi er vanvittigt begejstrede over, at det er lykkedes at få så stort et navn med i sidste runde offentliggørelser. Der har været stor efterspørgsel på et stort popnavn, og med Miley Cyrus må man sige, at vi har leveret et af de største i verden lige nu. Programmet i år er vanvittigt stærkt, og det har krævet et markant større musikbudget end tidligere. I år bruger vi ikke mindre end 58 millioner på musik, så prisreguleringen på billetten er geninvesteret i programmet,"
Alle dagens nye navne:
- Miley Cyrus
- Eric Prydz
- Giorgio Moroder
- Stefflon Don
- Michael Falch
- Dean Lewis
- Den Gale Pose
- The Marcus King Band
- Deniz KO:YU
- Deorro
- Kris Kross Amsterdam
- TooManyLeftHands // TMLH
- TUJAMO
- Anna Lunoe
- Baltzer
- CID Music
- Cristoph
- Mambo Brothers
- SKIY
- Vigiland
- ZOOKEEPERS
- Crown The Beast
- Karenina
- Trouble Is.
Tinderbox 2019 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 27.-29. juni 2019, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.